25.10.2016

Alt var lige, som det skulle være, da en helt ny akutafdeling i dag blev indviet på Regionshospitalet Randers: Forventningsfulde børn med prinsessekroner, flag pindemadder, taler, spændte medarbejdere, og ikke mindst Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, som foretog den officielle indvielse.

Kronprinsessen blev modtaget med blomster og flag, og herefter vist rundt på nogle af de 10.000 nye kvm2, hvor speciallæger fremover vil modtage alle akutte patienter.

Tidligere var der seks forskellige modtagelsesafsnit, så med den nye bygning, bliver mødet med hospitalet mere enkelt for patienterne, der også hurtigere vil kunne møde den læge, de har behov for.

Netop patientforløbet var omdrejningspunktet for den rundvisning, som HKH Kronprinsesse Mary i dag fik.

  • På billederne til højre er det sammen med Kronprinsessen til 1. næstformand i regionsrådet for Region Midtjylland, Anders Kühnau (blå jakke), og direktør for Regionshospitalet Randers Jonas Dahl (grå jakke).
  • Blomsterpigen i kørestolen hedder Karoline Dam.

 

Flere oplysninger