10.10.2016.

Fra 2017 kan den hæmatologiske funktion ved Regionshospitalet Holstebro overtage ansvaret for patienter med blodsygdomme i Viborg og Silkeborg kommuner fra Aarhus Universitetshospital, AUH.

På grund af lægemangel kunne Hospitalsenheden Vest i foråret 2013 alene overtage funktionen for borgere fra Skive Kommune, mens Aarhus Universitetshospital overtog ansvaret for behandling af ambulante patienter på hovedfunktionsniveau på Regionshospitalet Viborg.

- Jeg er rigtig glad for, at vi kan varetage hæmatologien også i kommunerne Viborg og Silkeborg fordi vi nu har fået rekrutteret de læger, vi har brug for, siger Lægefaglig direktør i Hospitalsenheden Vest Jens Friis Bak. 

Blid overgang for patienter

Formelt overtager Regionshospitalet Holstebro ansvaret for de flere patienter med blodsygdom per 1. april 2017. Af hensyn til patienterne sker det reelt ved at nyhenviste patienter fra Viborg og Silkeborg fra januar 2017 behandles fra Holstebro, så de slipper for at skifte hospital midt i de typisk 4-6 måneder lange behandlingsforløb.

Patienter der skal indlægges eller i kemobehandling, vil blive behandlet i Holstebro, mens ambulante patienter fortsat vil blive behandlet i Viborg.

Fakta

  • Den begrænsede hæmatologiske funktion, der varetages i Silkeborg, fortsætter uændret.

Beslutning i regionsrådet findes på: 
www.rm.dk/politik/regionsradets-moder/dagsordener/#VaretagelseafhæmatologieniViborg,SilkeborgogSkivekommuner

 

Flere oplysninger

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes påwww.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/

Foto

Regionshospitalet Holstebro

Regionshospitalet Holstebro overtager nu ansvaret for behandlingen af patienter med blodsygdomme i Viborg og Silkeborg kommuner fra Aarhus Universitetshospital. Foto: Region Midtjylland.