03.04.2017
Det er vigtigt at udvikle nye behandlingsformer – selv inden for sjældne sygdomme. Derfor tilbyder Aarhus Universitetshospital nu fire internationale forsøgsbehandlinger til sjældne typer akut leukæmi.
På Aarhus Universitetshospital udføres der mange såkaldt højt specialiserede behandlinger, som er teknisk krævende og kun kommer et lille antal patienter til gode. Men som universitetshospital har Aarhus Universitetshospital en forpligtelse til løbende at gøre behandlingen endnu bedre.
Derfor starter Aarhus Universitetshospital nu fire behandlinger nye behandlinger til sjældne typer af akut leukæmi (blodkræft).
Der er tale om behandlinger, som forventes at være bedre end de nuværende tilbud til patienterne, og behandlingerne gives som led i internationale forskningsprojekter, der skal skabe ny viden om behandlingsprincipper inden for denne gruppe af sjældne kræftsygdomme.
Et af projekterne drejer sig om sygdommen plasmacelle-leukæmi, som rammer ca. 15 danskere om året. Forskningsprojektet er det første af sin art i Norden og den del, som Hæmatologisk Afdeling har ansvar for, inddrager patienter fra både Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Håber at kunne fordoble levetiden
Plasmacelle leukæmi er ikke en sygdom man kan helbrede, og med kemoterapeutisk behandling alene kan man typisk leve i 8 måneder efter diagnosen er stillet. Det er håbet, at man med de nye behandlingstyper i forskningsprojektet kan forlænge den enkelte patients levetid. Gennemsnitsalderen for patienter, der får stillet diagnosen plasmacelle leukæmi, er 60 år. Forskningsprojektet startet i løbet af foråret 2017, og slutter når 116 patienter har været fulgt gennem et behandlingsforløb.
Overlæge Niels Frost fra Hæmatologisk Afdeling fortæller:
- Vi undersøger både effekten af nye typer kemoterapi – og nye kombinationer af forskellige behandlingstyper, hvor de nye stoffer indgår. Samtidig undersøger vi også effekten af den forudgående knoglemarvstransplantation - - både fra patienternes egne stamceller og fra et andet menneske.
Møder patienterne i forskellige livsfaser
Som læge indenfor dette felt, er det realistiske mål lige nu ikke at helbrede, men at lindre og bedre patienternes prognose. Og selvom det er en mindre patientgruppe, så er målet om at kunne gøre en forskel på selv nogle måneder en vigtig motivation for overlæge Niels Frost og ledende projektsygeplejerske Tia Vetterli Sjøgren:
- Vi håber da, at vi med dette projekt på sigt kan være med til at ændre prognosen. Som læge vil man altid gerne hjælpe det enkelte menneske, og de her patienter kan være i forskellige faser af livet. De kan fx. være ny-diagnosticerede og er de det, så takker de oftest ja til de behandlinger vi kan tilbyde dem. Senere i livet vælger nogle at takke nej, fortæller Niels Frost.
Bedre livskvalitet til patienterne
Projektsygeplejerske Tia Vetterli fortæller, at det er vigtigt at give disse patienter en bedre livskvalitet.
- Vores arbejde er vigtigt, fordi vi giver patienterne mulighed for at få medicin, som endnu ikke er godkendt, men som måske kan hjælpe dem med at få en bedre livskvalitet i den tid, de har tilbage. Det kan måske virke lidt tungt, fordi det er patienter, som ikke bliver raske. Men når man er tæt på forskningen og har overblikket over, hvor meget forskning der bliver lavet – og hvor meget vi egentlig er med til at forbedre, så ser det noget lysere ud.
Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital har afsat i alt 450.000 kr. fra en pulje til udvikling af højt specialiserede behandlinger til de fire nye projekter. Desuden har Kræft- og Inflammationscentret på hospitalet bidraget med 225.000 kr.
Flere oplysninger
- Funktionsledende overlæge Niels Frost, Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7846 7858 / nielande@rm.dk
- Ledende projektsygeplejerske Tia Vetterli, Klinisk Forskningsenhed, Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7846 5030 / tia.vetterli@aarhus.rm.dk