23.08.2017

Danske læger og forskere maner til besindighed angående vaginal seeding i forbindelse med kejsersnit

De teoretiske fordele ved vaginal seeding opvejer ikke risikoen ved proceduren. Det skriver en gruppe danske fødselslæger og forskere i en kommentarartikel, som bygger på en gennemgang af den videnskabelige litteratur, og som netop er blevet publiceret i et fødselslægernes internationale videnskabelige tidsskrifter, BJOG: An International Journal of Obstetrics and Gynaecology (BJOG).

Vaginal seeding går ud på at overføre bakterier fra moderens skede til børn født ved kejsersnit i håb om at skabe en rig og mangfoldig bakterieflora hos barnet, der måske kan hjælpe mod udviklingen af kroniske immunforstyrrelser som eksempelvis astma og allergi. Ideen er at efterligne den måde et barn møder bakterier på under en vaginal fødsel ved først at pode barnets mund, ansigt og derefter hud umiddelbart efter kejsersnittet.

Ny viden tyder på, at der blandt gravide, som skal have kejsersnit, er en øget interesse for at udføre vaginal seeding, men lægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) siger, at andre faktorer som tidlig hud-mod-hud kontakt, amning og sund kost ser ud til at være vigtigere for barnets tidlige udvikling af en naturlig sund bakterieflora. Med det formål at lave kliniske anbefalinger, gennemgik og analyserede en gruppe fra DSOG den nyeste litteratur på området.

"Det hidtil eneste videnskabelige vaginal seeding-studie er udført på kun 4 børn, og det er for lidt til, at man på nuværende tidspunkt kan sige noget som helst om sikkerheden ved proceduren", siger ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, Thor Haahr, der er førsteforfatter på artiklen i BJOG.

De danske læger fremhæver i deres kommentarartikel vanskelighederne ved at afgøre, om moderen har sunde vaginale bakterier og risikoen for at overføre infektioner, såsom HIV, klamydia, gonoré, herpes, gruppe B streptokokker og E. coli fra moderen til barnet.

Gruppen konkluderer, at vaginal seeding ikke bør anbefales af sundhedspersonale, da risikoen er ukendt. I stedet opfordrer de sundhedspersonale til at fokusere på at rådgive mødre om andre faktorer, der har en positiv indflydelse på barnets bakteriesammensætning, såsom tidlig hud mod hud med moderen og /eller hendes partner, amning og sund kost.

Der er evidens for at tidlig hud mod hud opmuntrer til amning, der igen fremmer sunde mikroorganismer i fordøjelseskanalen, mens en fedtholdig diæt under graviditeten kan påvirke den tidlige spædbarns bakteriesammensætning.

I Danmark kommer 11-12.000 børn årligt til verden ved kejsersnit. Ca. 5.000 af disse kejsersnit er planlagte kejsersnit, typisk fordi barnet ligger med fødderne først i underkropstilling.

"Det er klart, at der er behov for meget mere forskning for at forstå, om kejsersnitsfødte børn bør podes med vaginale bakterier umiddelbart efter fødslen for at nedsætte deres risiko for at udvikle kroniske lidelser senere i livet. I øjeblikket er der ingen evidens for, at de teoretiske langsigtede fordele ved vaginal seeding opvejer de risici eller omkostninger, der er forbundet ved proceduren. Vi opfordrer imidlertid forskere til at undersøge vaginal seeding yderligere, og patienter bør ikke være afskrækket fra at deltage i velkontrollerede kliniske forsøg med vaginal seeding”, siger Tine Dalsgaard Clausen, der er overlæge ved Nordsjællands Hospital og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Købehavns Universitet.

"Vi ved, at flere og flere kvinder og deres partnere taler med deres læger om vaginal seeding, så det er vigtigt, at sundhedspersonale fortæller om andre faktorer, der kan forbedre en babys bakteriesammensætning, såsom tidlig hud mod hud kontakt, amning og sund kost."

Dr Patrick O'Brien, som er talsmand for de britiske fødselslæger i Royal College of Obstetricians og Gynaecologists (RCOG), siger i en pressemeddelelse fra BJOG I forbindelse med udgivelsen af artiklen 23. august 2017:

"Som det fremhæves i denne artikel, så er der ikke noget tydeligt bevis for, at vaginal seeding har nogen fordele, og derfor kan vi ikke anbefale det før mere endegyldig forskning viser, at det ikke er skadeligt og faktisk kan forbedre et barns fordøjelses- og /eller immunforsvar system. Det er også vigtigt at bemærke, at der kan overføres vaginale bakterier til barnet, som kan forårsage sygdom”.

"I sidste ende er det en kvindes beslutning, men som sundhedspersonale skal vi rådgive vores patienter om balancen mellem uprøvede fordele og de små mulige risici."

Og professor John Thorpe, vicedirektør for BJOG, siger i samme pressemeddelelse:

"Efter et kejsersnit kan nogle kvinder opleve blandede følelser, især hvis forløbet ikke gik som planlagt. Denne forskning skal hjælpe med at berolige kvinder, der har haft et kejsersnit om, at vaginal seeding er unødvendig, og der er andre måder at hjælpe med at give deres baby den bedste start i livet."

Bag om artiklen

Studietype: Review
Samarbejdspartnere: Forskere, børnelæger og fødselslæger indenfor Dansk Selskab for obstetrik og gynækologi (DSOG).
Ekstern finansiering: Ingen
Interessekonflikter: Ingen

Læs den videnskabelige artikel:
Haahr T, Glavind J, Axelsson P, Bistrup Fischer M, Bjurström J, Andrésdóttir G, Teilmann-Jørgensen D, Bonde U, Olsén Sørensen N, Møller M, Fuglsang J, Ovesen PG, Petersen JP, Stokholm J, Clausen TD. Vaginal seeding or vaginal microbial transfer from the mother to the caesarean-born neonate: a commentary regarding clinical management. BJOG 2017; https://doi.org/10.1111/1471-0528.14792

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Thor Haahr, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive, og Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital. E-mail: thorhaahr@clin.au.dk eller mobil: 2788 5402

Overlæge, klinisk lektor, ph.d Tine Dalsgaard Clausen, Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. E-mail: tine.dalsgaard.clausen@regionh.dk eller tlf. 4829 5911