17.08.2017

En simpel blodprøve vil måske i fremtiden kunne bruges til at afsløre, om en person har kræft. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

På verdensplan bliver 14 millioner mennesker hvert år diagnosticeret med kræft. Mange af disse tilfælde bliver først opdaget, når kræften er så fremskreden, at der kun er få behandlingsmuligheder tilbage. Men hvis kræften blev fundet tidligere, ville man med effektiv behandling kunne redde op mod en million liv.

Det er udgangspunktet for en stor, international undersøgelse, som Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har medvirket i. I undersøgelsen har man afprøvet en genetisk test, hvor man med en simpel blodprøve kan afgøre, om der er kræftmutationer i blodet.

Finder DNA-stumper i blodet

Hos både raske og syge frigiver kroppens celler, inklusiv kræftceller, små stykker DNA til blodet. Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, har DNA med kræftmutationer i blodet.

Testen fungerer ved at kortlægge de små stykker af DNA, der frit flyder rundt i vores blod, og bestemme, om nogle af dem er muteret. Hvis man finder mutationer, er det et tegn på, at der forekommer kræft. Testen undersøger ikke hele arvemassen, men kun et udsnit, der ofte er muteret i kræftceller.

I undersøgelsen deltog 194 patienter med kræft og 44 raske mennesker. Forskerne kiggede på fire kræfttyper: Underlivskræft, brystkræft, tarmkræft og lungekræft. Resultaterne viste, at der var høje forekomster af muteret DNA i blodet hos de mest syge. Men også ved tidlige stadier af kræft kunne forskerne se muteret DNA i blodet. Derfor mener de, at der er håb for, at man fremtiden kan bruge tests baseret på samme princip, til screening af befolkningen for kræft. Derved vil kræft kunne opdages, inden den giver symptomer og dermed i så tidligt et stadie, at der er mulighed for at helbrede patienterne.

- I dag er der nogle screeningsprogrammer, hvor op til 40 % af de inviterede vælger ikke at deltage. Det gælder f.eks. tarmkræftscreening. Måske er forklaringen, at tarmkræftscreeningstesten, er baseret på en afføringsprøve, hvilket kan være en barriere for nogle, siger Claus Lindbjerg Andersen, der er en af forskerne bag projektet. Han er professor på Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Jeg tror, at flere vil have lyst at deltage, hvis de i stedet kunne gå til lægen for at få taget en blodprøve.

Højrisikogrupper kan testes

Claus Lindbjerg Andersen mener også, at testen vil kunne bruges til at løbende at screene personer, der har høj risiko for a udvikle kræft, f.eks. medlemmer af familier med arvelig brystkræft eller tarmkræft. Samtidig vil testen også kunne bruges til løbende at holde øje med, om der efter en operation for kræft skulle komme tegn på, at kræften vender tilbage.

- Hvis vi kan opdage kræfttilbagefald tidligt, så er der håb for, at vi kan gribe ind og helbrede patienten, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Næste skridt i arbejdet med testen bliver at sammenligne den med kendte screeningsprogrammer – i første omgang programmet for tarmkræftscreening. Dette arbejde vil foregå i tæt samarbejde med professor Hans Jørgen Nielsen fra Hvidovre Hospital. Målet er at afgøre, om blodprøve-testen er ligeså god eller måske bedre til at finde tarmkræft end den afføringsprøve-test, der bliver brugt i dag.

Link til artiklen

Resultaterne er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Science Translational Medicine: Direct detection of early-stage cancers using circulating tumor DNA

Flere oplysninger:

Professor Claus Lindbjerg Andersen, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, tlf. 78 45 53 19, e-mail: cla@clin.au.dk