24.02.2017

I dag indvier Region Midtjylland, med hjælp fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og regionsrådsformand Bent Hansen, det nye hospitalsbyggeri Skejby.

Første spadestik blev taget mandag den 26. oktober 2009, og nu er det nye hospitalsbyggeri i Skejby klar til indvielse.

Byggeriet samler Aarhus Universitetshospital under ét tag og repræsenterer fremtidens krav og forventninger til et højt specialiseret hospital i Danmark.

Stærk på akut hjælp
Modtagelsen af akutte patienter samles og styrkes i én akutafdeling, og derfor finder indvielsen sted i Akutcenters område.

Af pladshensyn er indvielsen reserveret indbudte gæster, men efter sommerferien bliver der i forbindelse med et åbent hus arrangement mulighed for at opleve det 6.35 mia. kr. store hospitalsbyggeri.