Nyt fra EU: Fattigdomsprojekt søger e-læringspartnere
Region Midtjyllands EU-kontor (CDEU) har netop udsendt sit ugentlige nyhedsbrev. Her kan du blandt andet få overblik over, hvilke projekter, der søger nye partnere og finde gode råd til europæisk samarbejde om projekter.
Læs blandt andet om ArmenTekort, der under Erasmus+ programmet søger partnere til udvikling af e-læringsværktøj i forbindelse med deres ”buddy projekt”. Projektet går ud på at hjælpe mennesker i særligt udsatte situationer som fattigdom ved at tilbyde dem adgang et socialt netværk.
Læs også nyheden om, at Aarhus Universitet — efter ti års tæt samarbejde med CDEU — nu er trådt ind i ejerkredsen bag EU-kontoret og mød kontorets tre nye praktikanter, som netop er tiltrådt.