10.07.2017
Sikkerheden er i top for patienter, der skal behandles med elektrisk stød for atrieflimren i hjertet på Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker i Viborg og Silkeborg.
Cirka 120.000 danskere har atrieflimren (forkammerflimren), og det er dermed den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Mange patienter har behov for behandling med elektrisk stød for at få hjertet bragt tilbage i normal rytme igen. Behandlingen er dog ikke uden risiko, og inden behandlingen informerer hjertelægerne patienterne om, at cirka 1 procent af patienterne får en blodprop i hjernen efter behandlingen.
Den forholdsvis høje risiko, som er dokumenteret i talrige tidligere forskningsstudier, har længe undret læger og sygeplejersker på Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker på hospitalerne i Viborg og Silkeborg. De syntes nemlig ikke, at tallet stemte overens med virkeligheden i deres klinikker. Et fælles forskningsarbejde dokumenterer nu, at risikoen for at få en blodprop i hjernen efter elektrisk stød ved en af de to hjerteklinikker er betydelig mindre end i andre studier. Forskerne fra de to klinikker har i deres arbejde brugt data fra 2.150 stødbehandlinger i perioden fra 2011-2016 og fandt, at risikoen for blodprop var reduceret til 0,14 procent. Resultaterne er netop publiceret i en artikel i det førende europæiske videnskabelige tidsskrift, EUROPACE, som udgives af European Heart Rhythm Association.
Struktur, tværfaglighed, medicin og teknologi
Resultaterne er ikke kommet ud af den blå luft. Helt tilbage til foråret 2012 tog de to klinikker som de første i Danmark fat på et fælles pionerarbejde med at udvikle og ”toptune” forløbet for patienter med atrieflimren, som behandles med elektrisk stød.
- De gode resultater har vi opnået i fællesskab ved nøje at strukturere behandlingen og arbejdsdelingen i tværfaglige specialistteams bestående af erfarne hjertelæger og ekspertsygeplejersker. Vi har fokus på strukturerede patientforløb, patientinddragelse og skræddersyet blodfortyndende behandling - et fokus, der særligt er skærpet i forbindelse med elektrisk stød. Det har betydet færre blodpropper og altså højere patientsikkerhed for vores patienter, siger overlæge, ph.d. Dorthe Svenstrup Møller fra Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Viborg.
Nye præparater
Det egentlige formål med de to ”søsterklinikkers” fælles forskningsarbejde var at sammenligne ventetiden til gennemførelse af elektrisk stød og belyse risikoen for blodprop i hjernen ved brug af to forskellige behandlingsprincipper for blodfortynding (Marevan og NOAK).
Det var som led i denne undersøgelse, at de to klinikker fandt dokumentation for, at deres strukturerede og tværfaglige behandlings-setup fører til ekstremt høj patientsikkerhed.
- Den vigtige læring er, at et tæt, tværfagligt samarbejde har afgørende betydning for det samlede behandlingsresultat. Det er vigtigt at fokusere skarpt på den blodfortyndende forbehandling – en opgave, som vores engagerede ekspertsygeplejersker løfter yderst professionelt med stor viden og overblik i forhold til et stort antal præparater med forskellig virkning – og med undervisning, opfølgning og involvering af patienterne i forløbet, siger overlæge, dr.med., ph.d. Lars Frost fra Hjerteklinikken i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg.
Han tilføjer, at tidsskriftet EUROPACE, som har publiceret det midtjyske forskningsarbejde, kun bringer forskning i verdensklasse.
- I samarbejdet mellem de to hjerteklinikker er det lykkedes os at tilvejebringe og analysere et stort datamateriale. Det giver sikkerhed for troværdige resultater, siger han.
Fakta om atrieflimren:
- Atrieflimren/flimren i hjertets forkammer er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår meget uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler i atrierne. En slags "elektrisk kaos", der får forkamrene til at vibrere uden at trække sig sammen. Resultatet er, at hjertet ikke pumper effektivt. Atrieflimren øger risikoen for blodprop i hjernen.
- Elektrisk stød (DC-konvertering) under fuld bedøvelse "nulstiller" hjerterytmen og kan i langt de fleste tilfælde bringe hjertet tilbage til normal rytme. Tilbagefald sker dog for mange, og ofte har patienten behov for medicin som støtte til at opretholde den normale rytme over længere tid.
- Atrieflimren er sjælden før 60-års-alderen, men forekommer hos 10-15 procent af alle over 80 år.
Kilde: sundhed.dk
Fakta om forskningsarbejdet:
Studietype: Retrospektivt kohortestudie
Forfattere: Anne Sofie Frederiksen, Andi Eie Albertsen, Amanda Marie Somer Christesen, Nicklas Vinter, Lars Frost og Dorthe Svenstrup Møller – alle fra Hospitalsenhed Midts hjerteklinikker på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg
Finansiering: Medicinalfirmaet Pfizer og Bristol-Myers Squibb
Interessekonflikter: Andi Eie Albertsen, Lars Frost og Dorthe Svenstrup Møller holder foredrag og varetager rådgivningsopgaver for medicinalfirmaet Pfizer og Bristol-Myers Squibb
Læs den videnskabelige artikel her
Flere oplysninger:
Overlæge, ph.d. Dorthe Svenstrup Møller, Hjertemedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, telefon 7844 7051 / mobil 3028 5903 / mail dorthmoe@rm.dk
