Flere patienter får hurtigere undersøgt hvad de fejler
10.03.2017
Ventetiden på afklaring for henviste patienter i Region Midtjylland er blevet markant kortere. Endnu engang ligger regionen helt i front i national måling.
Det går markant bedre med at overholde udredningsretten i Region Midtjylland. Patienter har ret til at få afklaret, hvad de fejler indenfor 30 dage. Det sker for 96 % af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien, for 95 % af de voksne psykiatriske patienter og for 89 % af hospitalernes patienter.
Det viser Sundhedsdatastyrelsens nationale monitorering af udredningsretten for 4. kvartal i 2016. I den nye undersøgelse opgøres ventetiderne på en mere retvisende måde, hvor bl.a. patienter, der selv vælger at udskyde deres undersøgelser, er sorteret fra.
Ros til personalet
- Særligt i psykiatrien har vi ofte hørt om lange ventetider. Vi er endnu ikke i mål, men tæt på. Personalet har virkelig ydet en stor indsats. Det skal de have ros for, både i psykiatrien og på de somatiske hospitaler, siger Hospitalsudvalgets formand, Anders Kühnau.
Og fortsætter:
- På hospitalerne har personalet gjort meget for at tage flere patienter ind. De har udvidet åbningstider og omlagt arbejdsgange i en travl hverdag. Det er godt gået, siger Anders Kühnau.
Fakta
Andel af patienter udredt inden 30 dage
2016 |
4. kvartal |
3. kvartal |
|
|
Udredt inden 30 dage – korrigeret* |
Udredt inden 30 dage |
Udredt inden 30 dage |
Hospitaler (somatik) |
89 % |
77 % |
68 % |
Psykiatri voksen |
95 % |
89 % |
85 % |
Psykiatri Børn |
96 % |
92 % |
73 % |
* Korrigeret: Patienter udredt inden for 30 dage fraregnet patienter der af faglige årsager eller efter eget ønske ikke er udredt inden 30 dage.
Flere oplysninger
- Formand for Hospitalsudvalget, Region Midtjylland Anders Kühnau. Tlf.: 2360 2768 / kuhnau@rr.rm.dk
- Regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland. Tlf. 2911 2169 / 7841 0020 / JACOMA@rm.dk
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/