Klar bane for Etape 3 i DNV-Gødstrup
23.03.2017
Foråret er lige om hjørnet, og i DNV-Gødstrup står gravemaskinerne snart klar til at bane vej for Etape 3 i det store hospitalsbyggeri. Etape 3 udgør 22.000 kvm af det i alt 140.000 kvm nye hospital i Gødstrup.
De sidste af de store licitationer vedrørende Etape 3 er snart på
plads. Én af de store kontrakter, der allerede er indgået, er
råhusentreprisen til ca. 125 mio.kr., der blev vundet af NCC. Arbejdet
med råhuset starter på byggepladsen i løbet af april måned. Råhuset
vil stå færdigt i 2018.
For de øvrige licitationer pågår lige nu en verificeringsproces. Det
drejer sig om VVS og ventilationsentreprisen til ca. 50 mio. kr.
(Bravida), kompleteringsentreprisen til ca. 37 mio. kr. (MT
Højgaard), lukningsentreprisen til ca. 30 mio. kr. (Knudsgård), elentreprisen til ca. 20 mio. (Lindpro), gulvbelægningsentreprisen til
ca. 5. mio. (Hammelsvang) og tagdækningsentreprisen til ca. 3 mio.
kr. (Icopal).
- Vi har et stykke tid haft sikkerhed for, at vi holder os inden for
budgettet med disse licitationer. Men vi er glade for, at vi nu kan
lande kontrakterne til Etape 3, der bl.a. vil indeholde den centrale
foyer, neurologi, kræftafdeling og dagkirurgiske operationsafsnit. Med kontrakterne på plads fortsætter vi med at bygge det hospital, vi har planlagt i Gødstrup – inden for det fastlagte budget og de aftalte tidsplaner, siger hospitalsdirektør Poul Michaelsen.
Fakta om DNV-Gødstrup:
DNV-Gødstrup bliver et moderne akut-hospital med alle
behandlingsfunktioner, der dækker hele det vestlige område af
Region Midtjylland.
Hospitalet bliver på ca. 127.000 kvm somatisk hospital, der er
finansieret af kvalitetsfondsmidler. Herudover bygges der endvidere
et psykiatrisk hospital på ca. 13.500 kvm, der finansieres fuldt ud af
Region Midtjylland.
Budgettet for det somatiske hospital udgør 3,15 mia. kr., og for det
psykiatriske hospital udgør budgettet ca. 380 mio. kr.
Selve byggeriet blev igangsat i september 2012 og ibrugtagning
forventes primo 2020, hvor også psykiatrien tages i brug.
Yderligere information:
Hospitalsdirektør Poul Michaelsen på tlf.
21375007, projektchef Michael Hyllegaard på tlf. 24470234