Pædagogers viden forbedrer sundheden hos ældre med autisme

17.03.2017

Pædagogiske medarbejdere skal have mere viden om tegn på svækket helbred hos ældre med autisme, da det fremmer behandlingen i sundhedsvæsnet. Det er blandt konklusionerne fra fem autismetilbud i et videnskabende netværk, som DEFACTUM bestyrer med støtte fra VELUX FONDEN.

- Viden om aldring og autisme er sparsom, idet den første generation af mennesker, der fik autismediagnosen, først nu er ved at blive ældre, fortæller netværksbestyrer Kirsten Overgaard, DEFACTUM, og fortsætter:

- Der er et stort og udækket behov for praksisnær viden om, hvordan vi sikrer borgerens livskvalitet i takt med at de bliver ældre. Fx er erfaringerne fra vores autismetilbud, at stort set alle de forhåndsantagelser og hypoteser, som blev opstillet om borgerens helbred, viste sig at dække over andre og mere komplekse sociale og sundhedsmæssige problematikker.

På den baggrund offentliggør netværket nu en række artikler med resultater af undersøgelser om aldring, autisme og ændret helbred. Det er seneste tema i en række artikelsamlinger om ældre med autisme fra netværket.

Personlig viden med en faglig indsprøjtning

Blandt de væsentligste resultater er, at bedre koordinering for hjemmeboende og pædagogisk viden om aldersrelaterede helbredsændringer fremmer sundheden hos ældre med autisme.

- De pædagogiske medarbejdere har et særligt kendskab og kontakt med borgeren. De er tæt på borgerne og kan derfor identificere ændring i borgernes adfærd og trivsel, fortæller Kirsten Overgaard om netværkets konklusioner og fortsætter:

- Rollen som bisidder, oversætter og formidler af vigtig viden til sundhedsvæsenet stiller særlige krav til deres faglighed og kræver et vist kendskab til tegn på svækket helbred, som kan opstå over tid.

Netværket ønsker derfor at fagpersonerne bliver klædt på til at varetage den rolle.

Hjemmeboende mangler overblik over tilbud

Borgere som bor alene i eget hjem tilhører, ifølge netværket, også en særlig risikogruppe, da de kan have massive helbredsmæssige udfordringer.

- Vi risikerer at overhøre faresignalerne på grund af utilstrækkelig kontakt og kendskab til disse borgere. Flere er ikke selv i stand til at opsøge, overskue eller tage imod den støtte som tilbydes, fortæller Kirsten Overgaard om erfaringerne, og, ifølge netværket, kræver den social- og sundhedsfaglige indsats derfor også en bedre koordinering og tid til at opbygge et grundigt kendskab til borgeren.  

- Det er vigtigt at gå i dybden med samarbejdet og dialogen med borgeren. Vi skal, som tilbuddene har gjort i dette projekt, udfordre vores umiddelbare antagelser og undersøge flere forskellige vinkler, da det giver ny indsigt og nye konklusioner, afslutter Kirsten Overgaard, DEFACTUM, der faciliterer netværket.

Den metodiske tilgang har givet netværket en anden viden om borgerens helbred og livskvalitet end den, man får i det daglige arbejde med borgere med autisme, som har nedsatte kommunikationsevner eller kognitive funktionsnedsættelser. Problematikkerne bliver nemt oversete, hvis ikke socialområdet anlægger den systematiske tilgang, som den praksisbaserede forskning tilbyder.

Fakta
De fem autismetilbud er:

  • Specialområde Autisme, Region Midtjylland
  • Højtoft, Fonden Højtoft
  • SOVI, Fonden SOVI
  • Spurvetoften, Vejle Kommune
  • Børne- og Autismecenter Region Syddanmark

Projektet følges af Socialstyrelsen.