31.10.2017

21 kvinder har fået konstateret brystkræft ved de ekstra sikkerhedstjek, som Regionshospitalet Viborg har tilbudt siden juli måned. Sikkerhedstjek-indsatsen, som nu er slut, blev sat i værk på grund af mistanke om fejl i en enkelt overlæges undersøgelser. Patienterstatningen skal afgøre, om de 21 kvinders diagnoser har været forsinket, og om kvinderne er berettiget til erstatning.

Tilbuddet om sikkerhedstjek blev givet til godt 3.600 kvinder, som den pågældende overlæge havde undersøgt og frikendt for brystkræft siden juli 2015. Siden den 30. juni i år har 2.162 kvinder taget imod tilbuddet og fået det ekstra sikkerhedstjek.

Af de 2.162 kvinder har 891 fået yderligere en uddybende undersøgelse (klinisk mammografi). 21 kvinder har fået diagnosen brystkræft som følge af disse undersøgelser, og kvinderne er nu i behandling for deres brystkræft.

-Jeg har ikke ord for den situation, som disse 21 kvinder og deres familier nu står i. Vi er dybt berørte af situationen og er blevet bekræftet i, at det var korrekt at tilbyde de ekstra sikkerhedstjek, siger lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, Hospitalsenhed Midt.

Alle sager anmeldt til Patienterstatningen

Med samtykke fra patienterne har Regionshospitalet Viborg anmeldt alle 21 sager til Patienterstatningen. Der skal man nu vurdere, om der er sket en skade. En skade kan eksempelvis være en forsinket diagnose. Patienterstatningen vurderer også, om kvinderne har krav på erstatning.

Alle kvinder får også tilbud om en samtale med hospitalets lægefaglige direktør, hvor kvinderne får mulighed for at tale deres forløb igennem og få sat lys på de spørgsmål og frustrationer, som de har oplevet i forbindelse med deres forløb.

Sikkerhedstjek afsluttet

I løbet af september og oktober har kun ganske få kvinder benyttet sig af tilbuddet om sikkerhedstjek for brystkræft. Regionshospitalet Viborg har derfor besluttet at lukke det ekstra tilbud om sikkerhedstjek pr. 15. oktober 2017. I alt har 2.162 ud af de 3.600 kvinder valgt at benytte tilbuddet. Også den særlige telefon-hotline, der har fungeret siden tilbuddet, blev sat i værk, lukkes nu ned.

-Sikkerhedstjekket var et ekstraordinært tilbud, som vi ikke længere oplever interesse for fra de kvinder, vi har sendt brevet til. Hvis der er kvinder, der ved nærmere eftertanke alligevel ønsker at blive undersøgt igen, skal de derfor gå til deres praktiserende læge, som står for første indledende undersøgelse og derefter kan henvise til klinisk mammografi på hospitalet, forklarer Michael Braüner Schmidt.

Tidligere patienter får vejledning om erstatning

Ud over at tilbyde sikkerhedstjek til kvinder, der måske kunne gå rundt med en uopdaget brystkræft, har Region Midtjylland set forløb igennem fra tidligere brystkræftpatienter.

-Den pågældende overlæge har undersøgt og diagnosticeret mange kvinder med brystkræft gennem årene. Vi kan ikke udelukke, at der kan være sket fejl i nogle få af disse kvinders forløb. Derfor har vi gennemgået alle journaler for brystkræftpatienter fra de seneste ti år for denne overlæge, fortæller Michael Braüner Schmidt.

På baggrund af gennemgangen er der udsendt breve med erstatningsvejledning til tidligere brystkræftpatienter. Gennemgangen går ti år tilbage, da dette er forældelsesfristen i forhold til at kunne søge erstatning. Der udsendes kun breve til patienter, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt deres diagnose har været forsinket.

Regionshospitalet Viborg har udsendt breve med erstatningsvejledning til 15 tidligere brystkræftpatienter fra perioden 2009-2017.
Regionshospitalet Randers har udsendt breve med erstatningsvejledning til tre tidligere brystkræftpatienter fra perioden 2007-2009.

Regionshospitalet Randers har sendt breve med erstatningsvejledning til yderligere seks tidligere brystkræftpatienter. Disse patienter er blevet behandlet af en anden overlæge på hospitalet, der blev fritaget sine opgaver i 2011 efter fejl i brystkræftundersøgelser. Overlægen fratrådte sin stilling i 2013. Hospitalet har gennemgået overlægens journaler fra 2007-2011 og vurderet, at seks brystkræftpatienter også skal have brev med erstatningsvejledning.

Brystkræftsagen kort fortalt

En intern kvalitetskontrol på Regionshospitalet Viborg rejste i juni mistanke om fejl i en enkelt overlæges undersøgelser for brystkræft, såkaldt klinisk mammografi (ikke bryst-screening).

Otte tilfælde, hvor kvinders kræftdiagnoser muligvis var blevet forsinket på denne baggrund, blev sendt til 2. opinion hos en specialist på Rigshospitalet. Samtidig tilbød hospitalet godt 3.600 kvinder, der var blevet undersøgt af overlægen siden juli 2015, et sikkerhedstjek for brystkræft. I august konkluderede Rigshospitalets ekspert, at overlægen ikke havde fulgt retningslinjerne i 4 ud af 8 forløb. Disse fire forløb er også anmeldt til Patienterstatningen fra hospitalets side.

Klinisk mammografi skal følge retningslinjerne fra Danish Breast Cancer Cooporative Group (DBCG). Mistanken rettede sig mod, at retningslinjerne for diagnostikken ikke var overholdt, og at det kan have ført til forsinket brystkræftdiagnose hos nogle patienter.

Regionshospitalet Viborg indberettede sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed og har over for styrelsen redegjort for sagsforløb samt for, hvordan hospitalet vil ændre praksis på en række områder fremover.

Den pågældende overlæge havde allerede opsagt sin stilling, da mistanken blev rejst. Han blev straks efter den interne kvalitetskontrol fritaget for sine opgaver inden for brystkræftundersøgelser. Han var derefter sygemeldt frem til sin fratrædelse med udgangen af juli i år. Styrelsen for Patientsikkerhed har suspenderet overlægens autorisation, mens styrelsens undersøger sagen.

Faktaboks

Klinisk mammografi vs. mammografi-screening

• Sagen omhandler mulige afvigelser fra retningslinjerne for klinisk mammografi.
• Mammografi-screening er screening for brystkræft og tilbydes alle danske kvinder over 50 år.
• Klinisk mammografi er uddybende undersøgelse for brystkræft. Kvinder bliver henvist til klinisk mammografi enten fra praktiserende læge eller fra mammografi-screening.

Hvor mange sikkerhedstjek og diagnoser?

• Godt 3.600 kvinder har fået brev med tilbud om et sikkerhedstjek for brystkræft. Brevene blev udsendt mellem 30/6 og 7/7.
• 2.162 kvinder har taget imod tilbuddet og har fået et sikkerhedstjek for brystkræft.
• 891 kvinder er efter sikkerhedstjek blev sendt til yderligere undersøgelser for brystkræft (klinisk mammografi).
• 21 af disse kvinder har fået diagnosen brystkræft.

Er de 21 kvinders kræft blevet overset?

• Alle 21 sager er anmeldt til Patienterstatningen.
• Patienterstatningen afgør, om der er sket en skade. En skade kan eksempelvis være en forsinket diagnose.
• Patienterstatningen vurderer også, om kvinderne har krav på erstatning.

Resultatet af 2. opinion-gennemgang på Rigshospitalet?

• Otte patientcases, der udløste mistanken, er sendt til gennemgang.
• 2. opinion konkluderer, at retningslinjerne ikke er overholdt i fire ud af otte cases.
• Disse fire patienter ligger ud over de 21, der nu har fået diagnosticeret brystkræft. De fire 2.opinion-patienters sager har hospitalet også anmeldt til Patienterstatningen

Patientinfo, pressemateriale og redegørelser til Styrelsen for Patientsikkerhed

Yderligere oplysninger 

• Hospitalsenhed Midt, Lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt, tlf. 78441103
• Regionshospitalet Randers, Lægefaglig direktør, Lone Winther, tlf. 7842 0102
• Hospitalsenhed Midt, Kommunikations- og sekretariatschef, Kristine Stange, tlf. 51836020
• Regionshospitalet Randers, Kommunikations- og sekretariatschef, Cecilia Møller, tlf. 40792609