20.11.2017

Bedre resultater, færre komplikationer og mere tilfredse patienter. Det er ifølge en undersøgelse fra Regionshospitalet Silkeborg gevinsten ved at benytte nålebehandling frem for enzym-indsprøjtninger til behandling af kuskefingre, som 1-2 procent af danskerne lider af.

3000 patienter har siden 2007 fået "opereret" deres kuskefingre ved hjælp af små nåle på Regionshospitalet Silkeborg. Og metoden har mange fordele, viser en undersøgelse, som forskere ved Center for Planlagt Kirurgi har gennemført.

Undersøgelsen viser blandt andet, at patienterne oplever markant bedre resultater og færre komplikationer ved nålebehandling frem for enzym-indsprøjtninger, som ellers traditionelt anses som den mest skånsomme behandling af kuskefingre. Undersøgelsens resultater har overrasket forskerne og kan komme mange patienter til gavn, vurderer ledende overlæge Peter Toft fra Center for Planlagt Kirurgi.

- For os at se er der tale om en ufarlig behandling uden risiko for patienterne, og rigtig mange af vores patienter har stor gavn af behandlingen, som hjælper dem af med en generende lidelse, siger han.

En regulær folkesygdom

Kuskefingre er en kronisk lidelse, som påvirker bindevævet i håndfladen og fingrene. Efterhånden som sygdommen udvikler sig trækker senerne sig sammen, så fingrene krummer permanent sammen – på samme måde, som når en kusk holder om hestens tøjler.

For patienterne kan lidelsen betyde, at de får svært ved at udføre almindelige hverdagsopgaver som at lave mad, tage tøj på eller skrive på computer.

Sygdommen er delvist arvelig, og det vurderes at 1-2 procent af befolkningen er berørt af sygdommen. Der er dermed tale om en regulær folkesygdom, pointerer Peter Toft.

Positiv effekt – også for økonomien

Mens nålebehandlingen ifølge undersøgelsen har positive effekter for en stor del af patienterne, så er der også store gevinster at hente på den økonomiske front, fremhæver Peter Toft.

Alene på Regionshospitalet Silkeborg udføres omkring 300 nålebehandlinger om året. Skulle de patienter i stedet behandles med enzymer, ville det koste det offentlige cirka 2 millioner kroner ekstra.

- Og dertil kommer, at enzymbehandlingerne kræver langt flere konsultationer end nålebehandlingen, så i virkeligheden er den økonomiske gevinst endnu større, vurderer den ledende overlæge.

Fakta om undersøgelsen: 

• 50 patienter deltog i undersøgelsen.
• 29 blev behandlet med enzym-indsprøjtning – 21 fik nålebehandling.
• 29 procent af de nålebehandlede patienter havde efter to år opnået kliniske forbedring – ved enzym-behandling var tallet blot 7 procent.
• 24 procent af de nålebehandlede oplevede komplikationer – ved enzym-behandling var tallet 93 procent.

Yderligere oplysninger: 

• Ledende overlæge Peter Toft, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, tlf. 7841 6685