04.10.2017

Biomasse som fx græs kan give store økonomiske og miljømæssige muligheder for danske virksomheder. Men det kræver test i stor skala. Den mulighed kom i dag et skridt nærmere, da det rådgivende udvalg for regional udvikling sagde ja til en bevilling på 3,5 mio. kroner til at udvikle og designe et testanlæg til raffinering af biomasse i stor skala. Anlægget skal være en del af Aarhus Universitet i Foulum.

Græs (biomasse) der har været gennem raffinering. Det giver proteinjuice, der kan bruges i mad til mennesker og dyr, og et græsrestprodukt (græspulp) der kan bruges til fx kvægfoder og biogas. Foto: Aarhus Universitet 

Græs og andet grønt fra de midtjyske marker kan omdannes fra biomasse til produkter til dyr og mennesker – fx protein, helse- og medicinalprodukter og fiberrigt foder.

Det er godt for både miljøet og for virksomheder, der satser på at raffinere grøn biomasse. Men hvis det skal blive en rigtig god forretning, skal virksomheder kunne teste produktion i stor skala. Med den positive indstilling fra regionale politikere i dag er den mulighed kommet et skridt nærmere.

Gavnligt for både miljø og eksport

Center for Biorefinery Technologies (CBT) ved Aarhus Universitet skal stå for det nationale test- og demonstrationsanlæg ved Foulum, der efter planen kan være klar til producere i løbet af 2019. Anlægget vil få kapacitet til at raffinere 20 tons grøn biomasse i timen.

- Vi har selvfølgelig en ambition om, at Region Midtjylland – og hele Danmark – tager en førerposition, når det handler om at udnytte hvert et græsstrå, om man så må sige, siger formand for Region Midtjyllands rådgivende udvalg for regional udvikling Poul Erik Christensen (R) og fortsætter:

- Mange store virksomheder er allerede i gang med at raffinere biomasse. Men regionens opgave er at stimulere vækst i små og mellemstore virksomheder, og de skal have muligheden for at komme i gang med teknologien. Der er både eksportpotentiale, men også en gavnlig effekt for miljøet, for græs kan erstatte afgrøder, som giver udvaskning af næringsstoffer fx i Limfjorden. 

Græshøst. En mark med græs giver i modsætning til nogle andre afgrøder ikke nedsivning af næringsstoffer, der kan udvaskes i fx vandløb til skade for miljøet. Foto: Aarhus Universitet 

En bevilling på 3,5 mio. kroner fra Region Midtjylland til det nationale anlæg forudsætter, at finansiering af selve anlægget på 16 mio. kroner fra fonde, virksomheder og Aarhus Universitet bliver en realitet. Og bliver anlægget bygget, vil det så vidt vides, være det første græs-raffineringsanlæg i stor skala i verden.