10.10.2017

Massagebolde, kugledyner og rolige bevægelser har i vidt omfang erstattet brugen af bælter over for maniske patienter på Afdeling for Depression og Angst i Risskov. På et halvt år er brugen af bæltefikseringer halveret for den type patienter.

Det markante fald er det foreløbige resultat af et satspuljeprojekt, der blev igangsat i marts i år. Siden projektet startede har alle maniske patienter på afdelingen systematisk fået tilbudt fysioterapi. Formålet er at undersøge, om fysioterapi får patienterne til at falde så meget til ro, at behovet for bæltefikseringer bliver mindre.

- Vi havde forventet, at det kunne gøre en forskel, men at det har været så markant, det har virkelig overrasket os, siger Lene Nyboe, projektleder og fysioterapeut ved afdelingens forskningsenhed.

Faktisk har effekten været endnu større end halveringen umiddelbart er udtryk for. De første tre måneder var en indkøringsperiode, hvor medarbejderne og patienterne skulle finde sig til rette i projektet. Men i projektets fjerde måned faldt brugen af bælter markant – og i juli, august og september blev ingen maniske patienter spændt fast.

- Sommermånederne er ellers traditionelt måneder, hvor der er flere patienter med mani indlagt og derfor ofte flere bæltefikseringer. Også derfor er det svært at afvise udviklingen som et udtryk for tilfældigheder, fortæller Lene Nyboe.

Tager fat i alle patienter

Fysioterapi har eksisteret i psykiatrien i mange år. Det nye er, at alle maniske patienter nu får det tilbudt efter 1-2 dages indlæggelse. Og samtidig gør personalet en indsats for at overtale patienterne til at tage imod det frivillige tilbud.

Tilbuddet er individuelt og kan bestå af mange forskellige former for fysioterapi. Mest efterspurgt er massage med en ballstick, der er en gummibold med pigge, men det kan også være brug af kugledyner, rolige bevægelser, styrketræning eller en gåtur.

- Det handler om at finde den metode, der bedst får patienten til at falde til ro. Nogle har behov for flere behandlinger på en dag. For andre er det nok med et par gange om ugen, siger Lene Nyboe.

En mulig afledt effekt af, at patienterne undgår at komme i bælte er, at de bliver mere trygge ved at komme på hospitalet. Desuden har flere af de mest syge patienter stamafsnit, så de så vidt muligt kan indlægges på samme afsnit.

- Det betyder, at de nu kommer frivilligt og i god tid, så de er mindre maniske, når de bliver indlagt. Det betyder, at vi undgår at lægge patienterne i bælte i løbet af indlæggelsen, siger hun.

De fleste har sagt ja

Siden projektets begyndelse har 75 maniske patienter fået tilbuddet. Af dem har kun 5-6 patienter takket nej til fysioterapi. Lene Nyboe vurderer, at det især er den individuelle tilgang til projektet, som har gjort det populært blandt patienterne.

Projektet omfatter udelukkende patienter med en manisk diagnose. Det bliver derfor ikke undersøgt, om andre patientgrupper kan have en tilsvarende effekt af et systematisk tilbud om fysioterapi. Lene Nyboe vurderer dog umiddelbart, at fysioterapi også vil være relevant over for disse patienter for at nedbringe brugen af tvang.

Endnu er der et år tilbage, før projektet slutter. Lene Nyboe skal som en del af projektet interviewe patienter, der har benyttet tilbuddet. Det er både patienter, der undgik at komme i bælte og de, der endte med at blive fikseret. Formålet er at samle viden om, hvad der skal til for, at fastholde den udvikling, som hun har set på afdelingen gennem de seneste måneder.

Fakta
Mani er en psykisk sygdom, hvor patienten er sygeligt opstemt og har svært ved at få ro på sig selv. Maniske patienter har ofte svært ved at sove og bliver nemt opfarende eller aggressive.

Flere oplysninger
Lene Nyboe, projektleder og fysioterapeut, tlf. 20 15 81 09