Rekordmange politiske lister på valg i Region Midtjylland
09.10.2017
Borgerne i Region Midtjylland får på valgdagen den 21. november markant flere politiske lister at vælge mellem, sammenlignet med tidligere valg. Ved fristens udløb var der anmeldt 20 lister og 259 kandidater.
Fristen for at melde sig som kandidat til regionsvalget udløb i dag, mandag den 9. oktober 2017, kl. 12. På det tidspunkt var der anmeldt 20 politiske lister og i alt 259 navne.
Set i forhold til valgene i 2005, 2009 og 2013 er der tale om en tredjedel flere politiske lister. Antallet af kandidater er stigende i forhold til de seneste to valg.
- 2005: 15 politiske lister og 299 kandidater
2009: 15 politiske lister og 230 kandidater
2013: 15 politiske lister og 222 kandidater
2017: 20 politiske lister og 259 kandidater
Fordelingen af kandidater og politiske lister bliver sammen med andre oplysninger om valget løbende offentliggjort på Region Midtjyllands valghjemmeside www.valg.rm.dk
Flere oplysninger
- Kontorchef Marianne Bengtson, regionssekretariatet, tlf. 7841 0120