Fra venstre regionsrådsformand Bent Hansen der skriver under på det omfattende offentlige-private samarbejde. Til højre i billedet er det Novo Nordisk Fondens direktør, professor, dr.odont. Birgitte Nauntofte.

18.09.2017

Med underskifterne fik Novo Nordisk Fonden og Region Midtjylland mandag 'papir på hinanden', som regionsrådsformand Bent Hansen udtrykte det. Med aftalen følger dog også penge til bl.a. byggeri af et diabetescenter i Aarhus.

Nu er det officielt: Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden fik mandag eftermiddag papir på hinanden. Tilnærmelserne har stået på i over et år, men i september besluttede regionsrådet, at tiden er inde til at tage fat på det, det drejer sig om: At styrke diabetesforskning og behandling i hele Region Midtjylland.

Med underskrifterne, og aftalen om et tæt samarbejde i mange år, følger 1,4 mia. kroner fra Novo Nordisk Fonden til forskning og byggeri af et moderne Steno Diabetescenter ved Aarhus Universitetshospital.