11.09.2017
Alle er velkomne, når Letbanen i Aarhus åbner lørdag den 23. september. Letbanen bydes velkommen med en åbningsfest for alle borgere på Hack Kampmans Plads ved Dokk1. Åbningsdagen byder blandt andet på taler, gospelkor, lidt godt at spise og drikke samt mulig-hed for at prøvekøre Danmarks første letbane.Velkomstfest for Danmarks første letbane
Ventetiden har været lang, trafikken har til tider været udfordret, men nu er der lys for enden af skinnerne. Danmarks første letbane er klar til at rulle ud i de aarhusianske gader.
- Nu åbner den første etape af Letbanen endelig, og det er der god grund til at fejre. Nu bliver det muligt at komme rundt i byen på en moderne og miljøvenlig måde. Vækstområdet i Skejby med arbejdspladser, ud-dannelser og det nye universitetshospital får glæde af letbanetoget, og flaget går helt til tops, når Odder og Djursland senere kobles på, og Øst-jylland bliver bundet langt bedre sammen, siger regionrådsformand Bent Hansen.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard ser også frem til mærkedagen for Aarhus og omegn.
- Med Letbanen tager vi fat på et helt nyt kapitel i Aarhus og det østjy-ske. Letbanen giver den kollektive trafik et solidt løft og gør det lettere for os alle sammen at komme rundt – fordi mange vil bruge den, og fordi den vil aflaste den øvrige infrastruktur. Set i det perspektiv bliver Letba-nen et vigtigt omdrejningspunkt for den positive udvikling og vækst, Aarhus i de her år oplever, siger han.
Letbanen åbnes officielt med en kort talerække og sang kl. 11.00 på Hack Kampmans
Plads ved Dokk1. Herefter vil der være uddeling af kransekage og kaffe.
På festpladsen vil der frem til kl. 17.00 være madboder, informationsboder og aktiviteter for de yngste.
En tur med Letbanen
Letbanen kører hvert kvarter i tidsrummet 12.00-17.00 fra Dokk1 til AU Hospital (Skejby).
Den stopper ikke undervejs. Man kan være heldig at få billet til en af dagens ture. Billetterne
uddeles fra en billetstand ved Dokk1 fra kl. 11.30 efter først-til-mølle princippet.
Ved stoppet i Skejby byder Business Park Skejby Letbanen velkommen med en række aktiviteter, der blandt andet viser, hvad erhvervsområdet, uddannelsesinstitutionerne og
Aarhus Universitetshospital har at byde på.
Fakta
- Fra 24. september 2017 kører Letbanen fire gange i timen på strækningen Aarhus H – AU Hospital.
- Fra 26. november udvides strækningen fra AU Hospital til Lisbjerg, og Letbanen åbner
- mod Odder.
- Fra foråret 2018 åbner Letbanen på strækningen mod Grenaa og mellem Lisbjerg-
- Terp og Lystrup.
Program for åbningen af Letbanen
Hack Kampmanns Plads ved Dokk1 kl. 11.00 – 17.00:
Kl. 11.00 – 17.00 Festpladsen er åben
Kom og mød Midttrafik, Aarhus Letbane, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Odder
Kommune og Nord- og Syddjurs Kommune. På pladsen kan du købe mad og drikke, høre
god musik og opleve sjove aktiviteter for børnene.
- Informationsboder
- Kødbyens Mad & Marked
- Modelparken Danmarks mini-letbanetog for børn
- DJ
Kl. 11.00 - 11.20: Letbanen bydes velkommen
Taler af transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, næstformand i Folketingets
Transport-, Bygnings- og Boligudvalg Kim Christiansen, regionrådsformand Bent Hansen
og Borgmester Jacob Bundsgaard.
- Kl. 11.20 – 11.30 og 11.45 – 12.00: Koncert med Aarhus Gospel Singers
- Kl. 11.30 – 11.45: Den allerførste letbanetur i Danmark vises live på storskærm
- Kl. 12.00 – 12.30: Aarhus Bagerlaug og Odense Marcipan har bagt kransekage.
- BKI uddeler kaffe
- Kl. 12.00 – 17.00: Mulighed for at køre t/r med Letbanen fra Dokk1 – AU Hospital
- (Skejby)
Billetterne uddeles kun ved Dokk1. De uddeles efter først-til-mølle fra kl. 11.30 - og ind til der ikke er flere. Der uddeles max. 5 billetter per person, som gælder tur/retur fra Dokk1
til AU Hospital i Skejby på åbningsdagen.
For at undgå tumult og lange køer ved letbanetogene, er billetterne påtrykt en tur og et tidspunkt. Billetterne kan kun bruges til den tur, der fremgår af billetten, fx tur 1 kl. 12.00, tur 2 kl. 12.15, tur 3 kl. 12.30 etc.
Letbanen kører hvert kvarter i tidsrummet 12.00 - 17.00 fra Dokk1 til AU Hospital
(Skejby). Den stopper ikke undervejs.
Ved letbanestoppet i Skejby kl. 11.45 – 17.30
Letbanen bydes velkommen til Skejby af Business Park Skejby
- Museum Ovartaci’s pop-up museum
- Skejbys Urbane nyttehaver
- Eksempler på Cirkulær Økonomi præsenteret af VIA University College
- Blodbanken og Dansk Center for Organdonation
- En rundvisning i et Letbanetog
- Mad, kaffe og drinksboder
Læs mere på www.midttrafik.dk/letbanen
Pressekoordinator på dagen
Pressechef Jørgen Krogh, mobil 29204160