Flere patienter med alvorligt mavesår har brug for akut ambulance

17.04.2018

Ny forskning tyder på, at patienter med blødende eller perforeret mavesår ikke altid får så hurtig hjælp, som der er behov for, når de ringer efter en ambulance. Det kan skyldes, at diffuse symptomer gør det svært at opfange alvorligheden ved opkald til 1-1-2.

Når en patient ringer 1-1-2 med symptomer, der efter indlæggelse på hospitalet viser sig at stamme fra et blødende eller perforeret mavesår, får de sjældnere sendt en akut ambulance end patienter, der ringer med brystsmerter eller andre mere velkendte symptomer. Dette til trods for at dødeligheden efter et perforeret mavesår er høj.

Det viser et nyt studie, som har sammenlignet forløb for patienter med blødende eller perforeret mavesår med forløb for patienter med de fem diagnoser, som hyppigst udløser akut hjælp med ambulancen, nemlig hjertestop, brystsmerter, svigt i vejrtrækning, slagtilfælde og traumer.

- Vi har netop set på denne gruppe patienter, fordi vi ved at hurtig behandling kan reducere dødeligheden. Uheldigvis kan symptomerne på selv alvorlige mavesår være svage og diffuse. Det er formentlig en del af forklaringen på, at de i mindre grad modtager den hurtigste ambulance, den såkaldte A-respons, sammenlignet med de øvrige patientgrupper, forklarer lægestuderende Kasper Bonnesen, der har gennemført studiet som led i et forskningsår i Præhospitalet.

Færre får akut og hastende ambulance

I studiet har man sammenholdt data for alle patienter, der i en tre-årig periode kom på hospitalet inden for 24 timer efter et opkald til 1-1-2. Ud af 8658 patienter blev 263 efterfølgende diagnosticeret med blødende eller perforeret mavesår. Det viste sig, at kun 63 procent af patienterne med denne diagnose havde fået tilsendt den hurtigste ambulance.

Til sammenligning fik 93 procent af patienter med brystsmerter og 83 procent af patienter, der havde været udsat for et traume, sendt til hospitalet med den hurtigste ambulance. Samtidig kunne det konstateres, at knap 8 procent af mavesårspatienterne døde inden for 30 dage, hvilket ligger på niveau med dødeligheden for de patienter, der blev indlagt med brystsmerter eller traumer. 

Desuden blev 6,5 procent af patienterne med mavesår tilbudt anden hjælp end en ambulance, fx en henvisning til egen læge eller vagtlæge. Det gjaldt kun omkring 1 procent for de øvrige diagnoser.

Diffuse symptomer

Kasper Bonnesen vurderer derfor, at der er behov for at styrke fokus på patienter med mindre klassiske symptomer på alvorlig sygdom, herunder mavesår. 

- Udfordringen er, at symptomerne på alvorligt mavesår kan være så diffuse, at patienternes akutte tilstand er svær at opdage. Derfor bør man tilbyde det sundhedsfaglige personale, der tager imod 1-1-2 opkald særlig undervisning i at spørge ind til patienternes symptomer og brug af medicin, både smertestillende og blodfortyndende. Man kan også overveje at udvikle den spørgeguide, som bruges i alle AMK-vagtcentraler, så den bliver et endnu bedre værktøj til at identificere de patienter, der har brug for hurtig hjælp, siger Kasper Bonnesen.

Behov for mere fokus på mavesår

Lone Nikolajsen, som er hovedvejleder på projektet og professor i anæstesiologi på Aarhus Universitetshospital, opfordrer til at løfte perspektivet til det samlede sundhedsvæsen og siger:

- Vi kan formentlig blive skarpere til at identificere, hvilke patienter, der er i særlig risiko for  mavesår ved at bruge eksisterende viden om patienten på tværs af sundhedsvæsenet. Vi er fx blevet rigtig dygtige til at sikre en hurtig og koordineret indsats til patienter med blodprop i hjertet. Med en lignende tilgang til patienter med mavesår, vil vi også kunne tilbyde dem den rette behandling i tide. Med en samlet indsats og mere information til borgerne kan vi måske redde flere patienter fra alvorlige følger af mavesår.

Studiet er netop publiceret i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.

Om mavesår

  • Mavesår er et sår i mavesækken eller tolvfingertarmens slimhinde
  • Et mavesår kan udvikle sig til at blive både blødende og perforeret
  • Særligt perforeret mavesår, hvor der går hul på mavesækken, kan være livstruende
  • En kikkertundersøgelse af mavesækken anbefales inden for to timer efter mistanke
  • Mavesår skyldes oftest en bakterie, men kan også være bivirkning til længere tids brug af medicin, fx gigtmedicin og andet smertestillende med acetylsalicylsyre samt blodfortyndende medicin.
  • Symptomerne er bla. mavesmerter, sort eller blodig afføring, blod i opkast, træthed mm. 
  • Især mænd over 50 er sårbare for mavesår – og forekomsten er stigende med alderen

Kilde: www.sundhed.dk

Yderligere oplysninger:

Foto: Niels Åge Skovbo