13.02.2018
En ny app skal give bløderpatienter mere kvalitet i behandlingen og ventes at spare 6,7 mio. kr. i medicinudgifter de næste fem år. Appen afprøves nu af 40 patienter.
Den nyudviklede app til bløderpatienter skal give grundlag for bedre behandling samt en besparelse i medicinudgifter på 6,7 mio. kr. de næste fem år. Besparelsen opnås, fordi den enkelte patients medicinforbrug kan justeres langt mere effektivt og individuelt.
Med App'en spares patienter for unødige blødninger, fordi behandlerne får langt bedre mulighed for at skræddersy behandlingen til den enkelte patients behov, fortæller Lone Hvitfeldt Poulsen, der er overlæge og leder af Hæmofili centeret på Aarhus Universitetshospital.
Alle danske bløderpatienter behandles på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet i København.