09.02.2018

Resultater fra et nyt ph.d.-projekt på Syddansk Universitet peger på, at langt størstedelen af de adspurgte ofre er meget tilfredse med den hjælp, de får fra Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital. Resultaterne viser samtidig, at ofrene føler sig troet på og ordentligt behandlet af de faggrupper, som de møder, når de søger hjælp.

Louise Hjort Nielsen står bag ph.d.-projektet, som er gennemført ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet og baseret på fire studier med udgangspunkt i data fra Center for Voldtægtsofre i Aarhus og Østjyllands Politi.

Resultaterne viser, at ofrene rapporterer meget høj tilfredshed med den behandling, de har fået. Fordelt på de faggrupper, som ofre møder, ser tallene således ud:

  • Sygeplejersker og retsmedicinere: 97% er meget tilfredse
  • Psykologer: 91% er meget tilfredse
  • Politiet: 79% er meget tilfredse

Tilfredsheden spiller i sig selv en væsentlig rolle i behandlingen, siger Louise Hjort Nielsen.

- Mange ofre er tøvende i forhold til kontakt med det offentlige system, og derfor er denne første kontakt med de fagprofessionelle meget vigtig. Det kan være afgørende for ofrenes videre færd i livet.

Høj tilfredshed med sundhedsfagligt personale

Blandt de politisk ansvarlige hæfter formanden for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gottlieb Hansen (S) sig ved, at ph.d.-projektet viser høj tilfredshed inden for alle grupper af sundhedsfagligt personale – både sygeplejersker, retsmedicinere og psykologer. Han kalder det også på den baggrund glædeligt, at regionen nu har fået bekræftet, at ofrene er tilfredse med den hjælp, de får fra Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital.

Mødet med "systemet" ikke præget af mistro og bebrejdelser

Projektet har også haft til formål at undersøge, om ofre risikerer at blive udsat for sekundær-viktimisering i mødet med disse faggrupper. Sekundær-viktimisering dækker over negativ adfærd, som fagprofessionelle kan udsætte ofre for efter et overgreb.

Det kan være i form af mistro, bebrejdelser og manglende omsorg. Denne adfærd kan føre til følelser af skyld og skam, og kan i værste fald forstærke traumet og oplevelsen af overgreb hos ofrene. Tallene for denne type adfærd er lave for alle faggrupper (0-13 %) i forhold til tal fra udlandet (68-90%). Det vil altså sige, at et fåtal af de adspurgte ofre oplever mistro, bebrejdelser og anden negativ adfærd i mødet med Center for Voldtægtsofre og politiet.

Mange ofre finder det gavnligt at deltage i forskningsprojekter

Resultater fra projektet viser samtidig, at størstedelen af ofre, der deltager i forskningsundersøgelser, ikke oplever det som re-traumatiserende. 78% fortæller, at de forbinder deres deltagelse i et forskningsprojekt med noget positivt, og 78% af ofrene fortæller, at de får noget gavnligt ud af at deltage.

Mange voldtægtssigtede er tidligere sigtet

Også spørgsmålet om, hvorvidt der er faktorer ved mistænkte i voldtægtssager, som har betydning for, om vedkommende bliver sigtet og dømt, har indgået i ph.d.-projektet. Resultaterne viser, at 58% af de sigtede i politianmeldte voldtægtssager tidligere er sigtet for en seksualforbrydelse. Desuden viser resultaterne, at netop en tidligere sigtelse for en seksualforbrydelse har afgørende betydning for, om den sigtede påny bliver sigtet og dømt for voldtægt.

Fakta om projektet 

Udgangspunktet for en del af projektet, har været en sammenligning af, hvordan man modtager voldtægtsofre i udlandet, hvor man ikke arbejder sammen på tværs af faggrupper, som tilfældet er i Center for Voldtægtsofre.

Fakta om Center for Voldtægtsofre i Aarhus

Center for Voldtægtsofre i Aarhus er et af 9 Centre for Voldtægtsofre i Danmark. Centret består af en modtagelse i Skadestuen på Aarhus Universitetshospital og et behandlings- og videnscenter på Nørre Boulevard Skole. Centret indgår i et nært samarbejde med politi og retsmedicinere.

Flere oplysninger