04.01.2018
Efter tre års drift med de danske akutlægehelikoptere, sættes der nu fokus på, hvilke patienter de flyver til og hvilken forskel det gør for patienterne. Det sker i et nyt forskningsprojekt, som støttes af Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Fond og Den Landsdækkende Akutlægehelikopters forskningspulje.
Kommer du alvorligt til skade langs den jyske vestkyst, får du en blodprop på det sydlige Sjælland eller et slagtilfælde på en af øerne? Så er der stor sandsynlighed for, at lægehelikopteren bliver sendt af sted for at komme dig til undsætning.
Lægehelikopterne fløj sidste år til knap 3600 patienter. De sendes primært af sted mod patienter med symptomer på tidskritiske tilstande som fx blodprop i hjerte eller hjerne og svær tilskadekomst.
Når der bliver ringet 1-1-2 om en kritisk syg patient, er det de sundhedsfaglige medarbejdere i regionernes fem vagtcentraler, som vurderer, om der er behov for at supplere ambulance og lægebil med en lægehelikopter for at sikre patienten den bedste hjælp.
Beslutningen skal typisk træffes hurtigt og ofte på baggrund afspinkel information om patientens sygdomstilstand.
Flyver lægehelikopteren til de mest kritisk syge patienter
Det er en kompleks opgave at vurdere, hvornår der er behov for en lægehelikopter. Det tre-årige forskningsprojekt skal derfor bidrage med viden, der gør det muligt at optimere lægehelikopternes indsats for de mest kritisk syge og tilskadekomne patienter.
- Med lægehelikopterne kan vi levere en højt specialiseret indsats til patienter allerede på skadestedet og sikre hurtig transport til yderligere behandling på sygehuset. Lægehelikopterne bruges mere og mere, og derfor er det nødvendigt at evaluere, hvilke patienter de sendes til og hvilken effekt hjælp med lægehelikopteren har på patienternes overlevelse, førlighed og brug af sundhedsvæsenet, siger Karen Alstrup, speciallæge i anæstesi, præhospital akutlæge og ph.d-studerende ved Præhospital i Region Midtjylland og Aarhus Universitet.
Første nordiske studie
Lægehelikopteren aflyses undervejs i op mod en tredjedel af de ture, hvor den er sendt af sted mod patienter. Aflysningen kan skyldes en række faktorer, fx at ambulancepersonale eller akutlægebil, der ofte er først fremme, vurderer at patienten kan få den rette hjælp uden brug af lægehelikopteren, eller at patienten ikke er så syg som først antaget. Derfor afmeldes lægehelikopteren, så den er ledig og kan sendes til en anden patient.
Ifølge Karen Alstrup er det forventeligt, at lægehelikopteren aflyses på nogle af turene. Men det er vigtigt at undersøge årsagerne til aflysningerne og at se på, hvordan det går patienterne. Forskningsprojektet sætter derfor som det første nordiske studie fokus på både gennemførte og aflyste ture.
- Det handler om at finde ud af, hvordan vi udnytter lægehelikopterne og de øvrige præhospitale resurser bedst muligt. Vi skal helt detaljeret undersøge lægehelikopternes nuværende aktivitet og hvilke patienter, der får hjælp, så vi kan vurdere om de bruges efter hensigten, forklarer Karen Alstrup.
Region Midtjyllands Forskningsfond støtter forskningsprojektet med 813.600 kr., mens Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsudvalg støtter med 987.600 kr.
Karen Alstrup er glad for støtten til forskningsprojektet, og håber at den nye viden kan bidrage til at lægehelikopterne i samarbejde med blandt andet ambulancerne kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter.
Fakta om akutlægehelikopterne
- Akutlægehelikopterordningen er landsdækkende og finansieret af staten
- Lægehelikopterne flyver fra baser i Ringsted, Skive og Billund, men kan disponeres på tværs af landet
- Lægehelikopterne disponeres fra regionernes fem vagtcentraler. Det sker blandt andet efter en vurdering af om der er en tidsgevinst i forhold til at transportere patienten til specialiseret behandling eller få en læge ud til patienten
- Mere end hver tredje flyvning går til patienter med symptomer på hjerte/kar sygdomme. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst fx efter store trafikulykker.
- Helikopterne indgår i et tæt samarbejde med regionernes øvrige præhospitale ressourcer. Det er ofte en ambulance, der når først frem med akut hjælp og gør patienten klar til hurtigt at blive flyttet over i helikopteren, når den ankommer.
- Mange af flyvningerne går til kritisk syge og tilskadekomne i landets yderområder, blandt andet til kommunerne i det vestlige Jylland, øerne og de syd- og vestlige kommuner på Sjælland.
Se også www.akutlaegehelikopter.dk
Flere oplysninger
- Karen Alstrup, speciallæge i anæstesi, præhospital akutlæge og ph.d.-studerende, tlf. 5190 1914 / karealst@rm.dk
- Leif Rognås, overlæge, ph.d og hovedvejleder på ph.d-studiet, tlf. 4029 1697 / leifrogn@rm.dk