27.06.2018

Per Løgstrup Poulsen tiltræder den 1. juli 2018 som ny klinisk professor ved Steno Diabetes Center Aarhus. Her skal han forske i hjerte-kar-sygedomme - den hyppigste dødsårsag ved type 2 diabetes.

Når hjerte-kar-sygdomme bliver udnævnt til den alvorligste følgesygdom for diabetespatienter, er det ikke uden grund. Hver femte diabetespatient lider nemlig af en hjerte-kar-sygdom, der er den hyppigste dødsårsag blandt patienter med type 2 diabetes.

Målrettet og forbedret forebyggelse og behandling

- Der er sket store fremskridt i den forebyggende behandling, men patienter med type 2 diabetes har stadig stor risiko for hjerte-kar-sygdomme, eksempelvis blodpropper i hjerte og hjerne på grund af åreforkalkede pulsårer.

Det forklarer Troels Krarup Hansen, direktør for Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA).

Han ser det derfor som en vigtig oprustning på forskningsfronten, når Per Løgstrup Poulsen tiltræder som klinisk professor ved SDCA. Her skal han forske i nye metoder til at målrette og forbedre både forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdomme blandt patienter med diabetes.

Som klinisk professor vil Per Løgstrup Poulsen også fungere som overlæge på afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme samt SDCA på Aarhus Universitetshospital.

Fakta

  • Per Løgstrup Poulsens tiltrædelsesforelæsning finder sted i efteråret 2018.
  • Per Løgstrup Poulsen har modtaget et Borregaard klinisk forskerstipendium fra Novo Nordisk Fonden på 5 mio. kr. til det 5-årige forskningsprojekt "Karstivhed og åreforkalkning ved type 2 diabetes". Læs mere her
  • Læs mere om Per Løgstrup Poulsen her

Fakta om Steno Diabetes Center Aarhus

  • SDCA er Region Midtjyllands nye specialiserede videns- og kompetencecenter inden for diabetes.
  • SDCA er etableret pr. 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at styrke diabetesindsatsen til gavn for diabetespatienter både i og udenfor Region Midtjylland.
  • Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus her.

Yderligere oplysninger

  • Direktør Troels Krarup Hansen, SDCA, tlf. 61 67 96 16, troeha@rm.dk
  • Forskningschef Niels Jessen, SDCA, tlf. 28 59 63 52, nieljess@rm.dk
  • Professor Per Løgstrup Poulsen, SDCA, tlf. 29 84 62 42, perpouls@rm.dk