Succes med samarbejde om psykisk syge skolebørn
8.6.2018
Foto: Colorbox
Kortere indlæggelser og tættere samarbejde mellem hospital, kommuner og familier. Det er de foreløbige resultater af et satspuljeprojekt, der kører på sidste år i skolebørnsafsnittet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov. Projektet har frigivet sengepladser til andre syge børn og gjort livet lettere for de berørte familier.
Succesen er skabt i et tværfagligt udgående team – i daglig tale benævnt med forkortelsen TUT. Teamet blev oprettet ved projektets start for tre år siden og består af en speciallæge, en special-psykolog, en socialrådgiver, en socialpædagog og en sekretær.
Teamets rolle er dels at kontakte barnets kommune allerede ved indlæggelsen, dels at tage ud i hjemmet og forberede familien på, hvordan de skal tage hånd om barnet, når barnet er blevet udskrevet.
- Det betyder, at der står nogen klar til at tage over, den dag hvor barnet bliver udskrevet. Tidligere var det med til at forlænge mange indlæggelser, at man først gik i gang med at planlægge opfølgningen, når barnet var ved at være færdigbehandlet, forklarer overlæge Annette Eefsen, der er leder af teamet og samtidig ansat på skolebørnsafsnittet.
Tager ud i barnets miljø
Et af formålene med projektet har været at gøre noget ved det problem, at mange skolebørn mister tilknytningen til skole, fritidsliv og kammerater, når de har været indlagt i længere tid. Samtidig har især mange forældre efterlyst, at de blev bedre forberedt på at få barnet hjem.
- Den tværfaglige sammensætning af teamet betyder, at vi hurtigt kan danne os et overblik over, hvilke indsatser, der skal indgå i behandlingen. Det betyder, at vi allerede ved starten af indlæggelsen tager kontakt til de relevante fagpersoner i for eksempel skolen, fritidsklubben og socialforvaltningen, fortæller Annette Eefsen.
- Men styrken ved vores team har også været, at vi har kunnet tage fysisk ud i barnets miljø. Der er stor forskel på, at sidde på hospitalet og forklare forældrene, hvad de skal gøre – og så at komme ud i hjemmet og vise det, fortæller Annette Eefsen.
Teamet tager også gerne ud på barnets skole og vejleder lærerne. De kan også møde klassekammeraterne, der får forklaret, hvad der skal ske og hvordan de bedst tager hensyn.
Projekt har gjort en forskel
En foreløbig undersøgelse viser, at varigheden af indlæggelser er blevet reduceret med næsten en tredjedel, for de børn, der har været indlagt på afsnittet siden projektet startede. I faktiske tal er der skåret cirka en måned af de langvarige indlæggelser, der nu i gennemsnit er på godt to måneder.
Udgifterne til at drive projektet har i gennemsnit ligget omkring 1,7 mio. kroner om året. Annette Eefsen og hendes kolleger arbejder netop nu på at sikre, at så meget som muligt fra det eksisterende projekt bliver videreført, når projektperioden udløber ved årsskiftet.
Dels bliver der arbejdet på at finde penge til den udgående funktion, så skolerne og familierne fortsat kan få besøg af medarbejdere fra psykiatrien. Dels bliver der arbejdet videre med at styrke samarbejdet med forvaltninger, skoler og forældre i forbindelse med børns indlæggelse.
- Under alle omstændigheder kan jeg ikke forestille mig, at vi vender tilbage til den måde, vi arbejdede på, før projektet blev sat i gang, siger Annette Eefsen.
- Mange af de ting vi har gjort, er blevet indarbejdet som rutiner. Der er kommet en helt anden tænkning om det at være døgnindlagt, siger hun.