16.05.2018

Set med sundhedsfaglige briller er forskellen på om Skives Akutbil er bemandet med en ambulancebehandler eller en paramediciner lille. Derfor indstiller Hospitalsudvalget i Region Midtjylland til regionsrådet, at ambulancebehandleren fremover får pladsen.

Når akutbilen med base i Skive i dag rykker ud, sker det med en anæstesisygeplejerske og en paramediciner om bord. Står det til Hospitalsudvalget i Region Midtjylland bliver den bemanding lavet om, så paramedicineren bliver erstattet af en ambulancehjælper, når den ny kontraktperiode med Falck begynder 1. december.

Sikkerheden er i orden

- Prioritering er hverdag og her kan vi både få høj og ensartet sikkerhed og samtidig endda slippe for en ekstraregning på flere hundrede tusinde kroner. Der er rift om pengene i sundhedsvæsenet og det her er en god løsning, siger formand for Hospitalsudvalget Henrik Gottlieb Hansen (S).

God kombination

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning udarbejdede i 2012 en rapport der konkluderede, at der ikke er grund til at have både en paramediciner og en anæstesisygeplejerske i akutbilen. Det er tilstrækkeligt, at én af dem er der sammen med ambulancebehandleren.

Lægebiler og helikopter

Skive-Salling-området bliver udover akutbilen i Skive også dækket af akutlægebilerne med baser i Viborg og Holstebro, ligesom akutlægehelikopteren har kort responstid til Skiveområdet.

Ens bemanding af akutbiler

Der er tre akutbiler i Region Midtjylland. Følger regionsrådet indstillingen på sit møde den 30. maj, bliver bemandingen af akutbiler ens i basebyerne Skive, Tarm og Ringkøbing.

Fakta:

Yderligere oplysninger: