30.05.2018
Regionsrådet godkendte på sit møde i dag, 30. maj 2018, at hjernesamlingen i Risskov bliver flyttet til Fyn.
Psykiatriens forskningsenhed TNU (Translational Neuropsychiatry Unit) har i en række år rådet over en forskningssamling af 9.479 hjerner, indsamlet fra patienter i psykiatrien i hele Danmark i perioden 1945-1982.
I juni 2017 besluttede Region Midtjylland og Aarhus Universitet, at de ikke ønskede at bevare samlingen, når bygningerne i Risskov fraflyttes. Regionsrådet godkendte derfor i dag en aftale om at overdrage hjernesamlingen til et forskningscenter under Region Syddanmark og Syddansk Universitet.
• Se sagen i regionsrådets dagsorden
• Se pressemeddelelse udsendt af Region Syddanmark 9. maj 2018