02.03.2018

Visionen er klar, mindst 3-6 % af alle stillinger i regionens bygge- og anlægskontrakter skal være lære- og praktikpladser. I 2017 landede andelen på 13,4 %.

De store hospitalsbyggerier i Region Midtjylland er med til at uddanne mange kommende håndværkere. Af alle bygge- og anlægsstillinger på regionens byggepladser var 13,4 procent lære- og praktikpladser. Det svarer – rundt regnet - til at hver 7. stilling i bygge- og anlægskontrakterne er en lære- eller praktikplads.

Det viser en ny orientering, regionsrådet netop har modtaget.

Regionsrådet vedtog i 2011 målet om, at mindst 3-6 % af alle stillinger i bygge- og anlægskontrakter skulle være lære- og praktikpladser.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi mere end opfylder vores mål. Det er afgørende at de virksomheder, der bygger for os, er med til at sikre uddannelsesmuligheder i bygge- og anlægsfagene, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Fakta

80 af 592 stillinger på de midtjyske hospitalsbyggerier var lære- og praktikpladser i 2017.

Andelen af lære- og praktikpladser udgjorde i 2017:
• 15 af 103 stillinger på byggeriet af Aarhus Universitetshospital i Skejby.
• 28 af 222 stillinger på byggeriet i Gødstrup.
• 13 af 105 stillinger på byggiet i Hospitalsenhed Midt.
• 24 af 162 stillinger i byggeriet på øvrige hospitaler og institutioner.

Yderligere information

• Regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Tlf. 2360 2768 kuhnau@rr.rm.dk
• Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/