07.03.2017

Borgere med kroniske sygdomme har gennemgående mere usunde vaner end resten af befolkningen, men mange vil gerne leve sundere. Det viser befolkningsundersøgelsen "Hvordan har du det? - 2017", der offentliggøres som Region Midtjyllands Sundhedsprofil i Herning d. 14. marts.

Er man først blevet syg, er det vigtigt at leve sundt. Usunde vaner forringer nemlig prognosen for sygdomme og øger risikoen for, at der støder nye sygdomme til. Rygning, usunde kostvaner og svær overvægt udgør nogle af de vigtigste risikofaktorer for kroniske sygdomme.

Det samme gælder fysisk inaktivitet og et højt alkoholforbrug. Men ved 15 ud af de 17 sygdomme, som Region Midtjyllands Sundhedsprofil omfatter, dyrker de sygdomsramte mindre motion og er mere overvægtige end hele befolkningen. Det viser 32.400 svar fra "Hvordan har du det?".

Borgerne vil gerne
Tendensen er den samme indenfor rygning, kost og alkohol. Ved 11 ud af 17 sygdomme ryger personer med kroniske sygdomme mere end hele befolkningen. Samtidig spiser de mere usundt ved 6 ud af de 17 sygdomme, og ved 7 ud af de 17 sygdomme ses et højt alkoholforbrug.

- Det er dybt problematisk, at netop borgere med kroniske sygdomme har mere risikable sundhedsvaner end resten af befolkningen. Der ligger derfor en stor opgave for regioner og kommuner i at vejlede og støtte kroniske patienter i at leve sundt, siger Marie Hauge Pedersen, DEFACTUM, der er en af forskerne bag Sundhedsprofilen i Region Midtjylland. Hun mener dog ikke, at det skyldes manglende vilje hos patienterne:

- Fx ryger 40 % af KOL-patienterne i Region Midtjylland. Syv ud af ti rygere, vil imidlertid gerne holde op med at ryge, og de fleste vil gerne have hjælp til at stoppe. Man kan ikke gøre noget bedre for KOL-patienter end at støtte ønsker om rygestop og gøre rygere til eksrygere.

Fælles opgave for kommuner og regioner
Potentialet for forebyggelse er særligt stort ved personer med KOL, leddegigt, hjerneblødning, blodprop i hjernen og psykiske lidelser. Her er der, ifølge regionens Sundhedsprofil, større forekomst af både rygning og højt alkoholforbrug end i hele befolkningen. Det gælder også usunde kostvaner, fysisk inaktivitet og svær overvægt.

- Region og kommuner har en fælles opgave i at støtte kroniske patienter i at lægge deres vaner om. Vi vil gerne styrke samarbejdet med kommunerne om forebyggelse, siger Annette Roed (A), der er formand for det stående udvalg for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland, og fortsætter:

- De fleste borgere med en kronisk sygdom møder jævnligt op hos deres læge eller på hospitalet. Når det sker, bør vi mere systematisk spørge ind til deres rygning, kost og alkoholvaner. Og vi bør også tage bedre højde for sociale faktorer. Der er nogen, som skal have mere støtte end andre, hvis de skal lykkes med at ændre vaner. Ellers bliver den sociale ulighed i sundhed ved med at vokse.

Der er stort set ingen af grupperne med de 17 kroniske sygdomme, der har sundere vaner end i befolkningen generelt, viser Region Midtjyllands Sundhedsprofil.

Offentliggørelse af flere tal fra undersøgelsen
Den 14. marts 2018 bliver undersøgelsens resultater præsenteret for kommuner, region, sundhedsforskere og andre interesserede i Herning Kongrescenter.

Flere oplysninger

 

Fakta

  • Undersøgelsen bliver brugt til at forbedre forebyggelsen og behandlingen af sygdomme, og giver samtidig et unikt indblik i danskernes sundhed og trivsel

Region Midtjyllands stikprøve og fordeling

  • Borgerne er tilfældigt udvalgt og repræsentative for såvel kommunerne som regionen
  • I Region Midtjylland fik 52.000 borgere fra 16 år og opefter tilsendt spørgeskemaet
  • 2.500 borgere i hver kommune fik spørgeskemaet – med undtagelse af Aarhus Kommune, hvor 8.200 fik spørgeskemaet, og i Samsø Kommune, hvor 1.300 fik spørgeskemaet
  • Region Midtjylland udsendte forskellige spørgeskemaer til unge (16-24 år) og voksne (25+ år).
  • I alt svarede 32.400 borgere i Region Midtjylland

Om undersøgelsen:

Sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? 2017” er del af en landsdækkende undersøgelse, som gennemføres i alle fem regioner og af Sundhedsstyrelsen samt Statens Institut for Folkesundhed. Det sker i et samarbejde mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet.