23.11.2018
Lægefællesskabet 3. sal i Grenaa får Den Gyldne Skalpel for at løse lægemangel med nye ideer og arbejdsglæde.
For første gang nogensinde går initiativprisen til praktiserende læger.
Den Gyldne Skalpel er Dagens Medicins initiativpris. I år går prisen til lægerne Mogens Vestergaard, Jannik Falhof og Hans Christian Kjeldsen i Lægefællesskabet 3. sal i Grenaa Sundhedshus. Siden 2016 har de drevet deres lægeklinik på en ny måde med en stor støttestab af ansatte, der er med til at sikre de 6.750 patienter hurtig adgang til behandling.
Klinikken får prisen for at vise, at det er muligt at drive lægepraksis i "vandkantsdanmark". Og for at vise at de ved at tilbyde fleksible arbejdsforhold, arbejdsglæde, faglighed og undervisning har evnet at tiltrække unge læger og fastholde ældre læger til et lægedækningstruet område.
Fakta
- Den Gyldne Skalpel er Dagens Medicins initiativpris. Prisen uddeles i år for 17. gang.
- Prisen går i 2018 til Lægefællesskabet 3.sal, Sygehusvej 15, 3. sal, Grenaa.
- Grenaa Sundhedshus er indrettet i byens gamle sygehus. Herfra driver praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, Norddjurs Kommune og Region Midtjylland flere sundhedstilbud.
- Region Midtjylland driver bl.a. akutklinik, blodprøvetagning, jordemoderklinik og lægevagt i huset.
Se alle tilbud i Grenaa Sundhedshus her
Link til Dagens Medicins nyhed om Lægefællesskabet i Grenaa
OBS! Det kræver login til Dagens Medicin at læse artiklen