01.10.2018
Region Midtjylland vil lave flere boringer og tage flere prøver ved den tidligere Pillemark Losseplads på Samsø. Den ligger lige over et vigtigt grundvandsmagasin, der forsyner hele Sydsamsø med drikkevand. Tiltagene følger anbefalingerne i en ny rapport. Samtidig ønsker regionen en mere miljøvenlig rensning af drænvand og oppumpet vand fra området.
Der er ikke tegn på, at drikkevandet er i umiddelbar fare for forurening fra den tildækkede Pillemark Losseplads. Det konkluderer en ny rapport fra Danmark Tekniske Universitet (DTU), der sammenfatter en række undersøgelser fra perioden 2014 til 2017.
Modelberegninger viser dog, at grundvandsmagasinet og dermed det vand, som det nærliggende Haarmark Vandværk pumper op, i værste fald kan påvirkes af forurening fra lossepladsen engang i fremtiden.
Luftfoto med Pillemark Losseplads markeret ind. Lossepladsen blev dækket til med jord i 1994. Mellem lossepladsen og grundvandsmagasinet er et lerlag på 15 meter, der indtil nu har beskyttet vandet mod forurening. Foto/illustration: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Region Midtjylland
Derfor foreslår rapporten yderligere undersøgelser og tiltag end det, som Region Midtjylland allerede gør i dag.
- Som region lytter vi selvfølgelig til konklusionerne, for vores opgave er at være med til at sikre rent drikkevandet og ren natur. Regionen har selv bedt om at få lavet rapporten bl.a. for at få en ny risikovurdering og få anbefalinger til det videre arbejde med at beskytte det vigtige grundvandsmagasin, der uheldigvis ligger lige under lossepladsen. Så hvis der er mere, vi bør gøre for at øge sikkerheden, så gør vi det, siger formand for Udvalget for Regional Udvikling Jørgen Nørby (V).
Grundvandet beskyttet af 15 meter ler
Rapporten konstaterer, at der mellem det nedgravede affald og grundvandet er et 15 meter tykt lag moræneler. Lerlaget har kun få eller ingen sprækker, og endnu er der ikke sivet forurening igennem til det underliggende grundvandsmagasin.
Selvom vi ikke kan måle forurening i det dybe grundvandsmagasin under lossepladsen, skal vi holde øje. Forskernes beregninger viser, at det i værste fald kan ske inden for 60 til 200 år efter, lossepladsen blev etableret. Det er nu ca. 70 år siden, så der er grund til at holde øje. Heldigvis er det sådan, at jo længere tid der går, des bedre kan stofferne blive nedbrudt naturligt i jorden, forklarer kontorchef Morten Bondgaard fra regionens jordforureningsteam.
Region Midtjylland har en lang række brønde på lossepladsområdet. Herfra tager man prøver for at overvåge forurening. Foto: Region Midtjylland
Nye tiltag i dialog med vandværk og kommune
Rapporten gør også opmærksom på, at det ekstra tryk på pumperne hos Haarmark Vandværk særligt i sommermånederne kan øge risikoen for, at forurening trænger ned gennem lerlaget.
- Det er klart, at vi selvfølgelig gerne vil samarbejde med vandværket ift. at måle på trykforskellene, når det har betydning for risikoen for borgernes drikkevand. Samtidig vil vi også gerne udbygge vores dialog med Samsø Kommune. For vi vil gerne supplere de ekstra boringer og målinger med at få undersøgt, om vi ikke kan rense drænvandet fra området mere miljøvenligt end i dag, hvor det pumpes op og sendes til renseanlægget, forklarer Morten Bondgaard.
En mere bæredygtig rensning af vandet kunne være at etablere et rodzoneanlæg med fx piletræer, der kan omsætte spildevandets nedbrydelige stoffer.
Området ved Pillemark Losseplads. I dag græsser kvæg på græsarealet over lossepladsen. Foto: Region Midtjylland