100 år fejret for fuld musik
Musikken vidende om de 100 år, der er gået, siden Saustrup åbende sine døre for første gang, da både lirekasse, blæseorkester og elektrisk guitar spillede op til fest ved Saustrups 100 års jubilæum fredag den 31. august. Her blev den runde dag markeret med åbent hus, reception og havefest. Dermed blev en stor del af dagen taget i brug til at feste for botilbuddet, der i dag er hjem for 22 voksne med udviklingshæmning, men som oprindeligt åbnede som et børnehjem for forældreløse drenge.
Flere end 150 mennesker mødte op til åbent hus og reception i solskin og sensommervarme. Blandt gæsterne var både samarbejdspartnere, naboer, politikere og en række tidligere medarbejdere, der alle glædede sig over at se, at Saustrup trods de 100 år stadig ligner sig selv.
Saustrup er sig selv
- Nu – 100 år efter Saustrups begyndelse – er stedet her stadig hjem for borgere, der har brug for en social indsats med omsorg og kærlighed, og stedet er stadig omgivet af dyr, træer, marker og højt til himmelen, sagde Jacob Klærke, formand for Region Midtjyllands psykiatri- og socialudvalg i sin tale til jubilaren.
Han takkede i sin tale både medarbejdere , støtteforeningen og samarbejdspartnere for deres engagement i Saustrup, og understrede, at han håber det bliver ved, selvom Saustrups næste jubilæum ikke bliver fejret af Region Midtjylland men i stedet af Holstebro Kommune, som overtager Saustrup ved årsskiftet.
Endnu en forandring. Dem har der været flere af i Saustrups historie. Det var i de sidste måneder af 1. verdenskrig
i 1918, at de gule murstensbygninger blev taget i brug som en social institution og første gang genlød af stemmer og liv. Siden blev det hvilehjem under åndsvagefororgen og sidst amtslig institution. Beboerne har sovet på sovesale, på værelser med fællesbad og har i dag deres egne lejligheder som flere viste frem med stolthed under jubilæet.
- Det vidner alt sammen om, at Saustrup er et dejligt sted at være – både for medarbejdere og for beboere. Lad det endelig vare ved – og gerne mindst 100 år endnu, sluttede Jacob Klærke sin tale, inden formanden for Saustrup Støtteforening Bjarne Aakrogh ønskede tillykke og lokalhistoriker Viktor Hedegaard berettede om Saustrups tilblivelse.
Receptionen sluttede med musik, da først "Five at Brass" og derefter beboerorksteret fra Gårdene ved Paderup "The Farms" spillede op med sange, som helt sikkert har genlydt mellem de gule murstensvæg før i løbet af de sidste 100 år.