03.09.2018 

En ny og langt billigere bæredygtig teknologi til rensning af TBT- og tungmetalforurenet vand kan være godt nyt for hundredevis at lossepladser landet over. Den ny teknologi viser allerede nu gode testresultater på en stærkt forurenet grund i Randers tæt på fjorden.

Teknologisk Institut, virksomheden Kemic Vandrens A/S og Region Midtjylland er gået sammen om et forsøg, der skal vise, om et nyt og bæredygtigt materiale kan bruges til at rense tributyltin- og tungmetalforurenet vand. Innovationsfonden har støttet forsøget, der allerede nu efter to måneder viser lovende resultater.

- Laboratorieforsøgene viste, at det nye materiale, har en rensningseffekt på op til 97 procent i forhold til tributyltin (TBT). På de første målinger fra pilotskalaforsøget ude i virkeligheden får vi samme flotte resultater. Det giver os meget store forventninger til, at vi her har fat i en lovende metode, siger Sanin Musovic, der er specialist og ph.d. ved Center for Bio- og Miljøteknologi på Teknologisk Institut i Aarhus.

Udsigt til bedre og billigere rensning 

Omkring 3000 lossepladser landet over har problemer med nedsivning af blandt andet tungmetaller og i nogle tilfælde det meget naturskadelige tributyltin (TBT), der bl.a. har været brugt i bundmaling til skibe. 

Miljøtekniker og projektleder Steffen Gram Lauridsen fra Region Midtjylland har store forventninger til forsøget og håber, at de gode resultater fortsætter, så metoden kan bruges andre steder. Foto: Jane Gisselmann  

Storskalaforsøget er i gang på en stærkt forurenet grund i et industrikvarter i Randers tæt på Randers Fjord. I 40-50 år blev der imprægneret træ på grunden. Imprægneringsvæsken, der blandt andet indeholder terpentin og tributyltin (TBT), har forurenet grunden i væsentlig grad. Nu er der altså sat et anlæg op, der filtrerer vandet gennem et særligt genbrugsmateriale. Målet er, at den nye type materiale kan filtrere stort set alle de forurenede stoffer fra drænvandet. 

- I øjeblikket bliver der brugt store summer på at fjerne og rense vand under fx lossepladser, fordi det risikerer at forurene grundvandet. Hvis det her storskalaforsøget går, som de foreløbige resultater viser, kan vi langt billigere rense forurenet vand sådan nogle steder. Og det kan gøres, så der nærmest ingen forurening er tilbage, forklarer projektleder Steffen Gram Lauridsen fra miljøafdelingen i Region Midtjylland. 

Den traditionelle olieudskiller på drænanlægget. Her ender drænvandet fra grunden, så olien kan skilles fra, inden vanden bliver filtreret for andre forurenende stoffer i den nye testanlæg. Region Midtjylland har årligt en udgift på mere end 150.000 kroner på at suge vand op fra olieudskilleren og køre det til deponi, fordi det på stedet ikke har været muligt at filtrere de forurenende stoffer ud af drænvandet. Foto: Jane Gisselmann 

Region skal støtte nye metoder

Tilbage i 1990 overtog det daværende Aarhus Amt tilsyn med grunden og lagde efter nogle års opsyn et dræn ind under grunden for at forhindre kemikalierne i løbe fra pladsen og videre til Randers Fjord.  Den samme metode kan bruges ved lossepladser, hvor forurening siver ned i jorden mod grundvandet. Derfor kan den nye filtreringsmetode bruges mange steder, hvis de gode resultater fortsætter.

- Det her er et godt eksempel på, hvordan vi som region har en forpligtelse til deltage og bidrage, når der er mulighed for at skabe innovation på områder, som vi i forvejen beskæftiger os med. Det her ender forhåbentlig med gevinst for både samfundsøkonomien og naturen – og så er der måske samtidig et erhvervspotentiale, konstaterer formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland Jørgen Nørby (V). 

Foruden lossepladser kan den nye teknologi formentlig også bruges til fx rensning af havnebassiner. Så perspektiverne er store – også uden for Danmarks grænser, lyder det fra direktør, Henrik Nybro Laugesen for Kemic Vandrens, der også bidrager til forsøget. 

Filtreringsforsøget foregår i et anlæg i den grønne container på den grund i et industrikvarter i Randers, hvor jorden er forurenet. Materialerne på grunden tilhører et nedbrydningsfirma, der bruger pladsen i dag. Tidligere lå her et firma, der imprægnerede træ. Spild fra den produktion har forurenet jorden. Lovgivningsmæssigt har det i sin tid ikke været muligt at påbyde det daværende firma at sørge for oprensning af forureningen. Derfor står samfundet og i dag Region Midtjylland med ansvaret for, at forureningen ikke breder sig ud i naturen. Foto: Jane Gisselmann