03.09.2018

De mest syge patienter bliver skærmet eller ledt direkte til psykiatriske afdelinger.

Flere medier beskriver i dag en række negative forventninger til fælles akutmodtagelser på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup.

I den forbindelse skal det præciseres, at de mest syge patienter bliver indlagt direkte på en psykiatrisk afdeling, og derfor ikke kommer til at opholde sig i en fælles akutmodtagelse.

Det gælder bl.a. patienter, der bliver indlagt med tvang eller patienter, der bliver indlagt som følge af en dom.

På hverdage fra 8-21 og i weekender og helligedage 8-16 er der psykiatere til stede i den fælles akutmodtagelse i Skejby. Uden for dette tidsrum kan en psykiater kontaktes. Desuden indgår psykiatriske sygeplejersker som en fast del af personalet i akutmodtagelsen. Der er endnu ikke truffet beslutning om bemandingen i Gødstrup.

Yderligere information

  • Per Jørgensen, lægefaglig direktør i Psykiatri og Social, tlf. 2066 3384