Siden 2010 har Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest været i front med at opbygge en akutmodtagelse i Herning med en stab af specialister. Nu viser ny forskning, at denne organisering er forbundet med den laveste risiko for at dø for patienten efter udskrivelse.
Hvordan organiserer man en akutmodtagelse, så den fungerer bedst muligt døgnet rundt?
Det har læge, ph.d. og MBA, Anders Brøns Møllekær fra Akutafdelingen på Hospitalsenheden Vest undersøgt i et stort, interdisciplinært ph.d.-projekt i samarbejde med Center for Akutforskning og ICOA, Interdisciplinary Center for Organizational Architecture, ved Aarhus Universitet. Forskningsresultaterne er for nylig publiceret på baggrund af tre studier, der har undersøgt, hvordan alle 21 akutmodtagelser i Danmark er organiseret, og hvad forskellene i organiseringen betyder for patienternes dødelighed efter udskrivelse.
Tandhjulene skal passe sammen
Resultaterne peger på, at der ikke er én bedste måde at organisere sig på, men samtidig er alle de eksisterende måder ikke lige gode.
- En akutmodtagelse kan sammenlignes med en motor. Tandhjulene skal passe rigtigt sammen ellers kan motoren ikke fungere optimalt. På samme måde skal akutmodtagelsens organisatoriske tandhjul passe sammen ellers risikerer det at gå ud over patienterne, siger han.
Tre modeller for organisering og et fremsynet akutkoncept
Resultaterne viser, at organiseringen af akutmodtagelserne kan inddeles i tre overordnede modeller, der adskiller sig på en række punkter: Antallet af ansatte speciallæger, graden af deres tilstedeværelse i akutmodtagelsen og deres akutmedicinske kompetenceniveau. Samarbejdet med andre afdelinger og fordelingen af patientansvaret. Sidst, men ikke mindst måden hvorpå det koordineres hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan.
Et registerstudie af over 200.000 patientbesøg i Region Midtjylland viser, at risikoen for at dø indenfor syv dage efter udskrivelse var lavest, hvis patienterne blev diagnosticeret og behandlet i en akutmodtagelse bemandet af speciallæger med et højt akutmedicinsk kompetenceniveau, der var til stede hele døgnet, hvor akutmodtagelsen havde det fulde patientansvar, og hvor koordinering af hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan, var systematisk og akutmodtagelsens ansvar.
Netop den organisering var Akutafdelingen og hospitalsledelsen ved Hospitalsenheden Vest med til at søsætte i 2010, hvilket har gjort afdelingen til pioner på udviklingen af det fælles akutkoncept på de fem akutmodtagelser i Region Midtjylland, der alle arbejder hen i mod at opbygge en fast stab af akutmedicinere. Lægefaglig direktør Jens Friis Bak anerkender hospitalets rettidige investering i en organisationsmodel, der har medført øget behandlingskvalitet og patientsikkerhed.
- Resultatet bekræfter, at vi traf det helt rigtige valg for patienternes skyld, da vi for næsten 10 år siden valgte at satse på at opbygge et team af akutspecialister til at tage imod patienterne, siger Jens Friis Bak, som tilføjer, at akutkonceptet er så langt fremme, at patienterne vil blive modtaget af specialister, som har en fuld speciallægeuddannelse i akutmedicin, når den nye fælles akutmodtagelse åbner på Regionshospitalet Gødstrup i 2020.
Det gamle hospital kommer frem om natten
Desuden viser ph.d.-projektet, at de fleste af landets akutmodtagelser skifter fra en organisationsmodel til en anden hen over døgnets 24 timer. Forklaringen kan meget vel være, at man ikke har været nok OBS på faldgruberne i sit valg af organisering, mener Anders Brøns Møllekær.
- Når det bliver mørkt ”kommer det gamle hospital frem”, og dermed ophører akutmodtagelsen med at være organiseret på en god måde. Der opstår uklarhed om samarbejdsaftalerne og patientansvaret. Endvidere er det lægefaglige kompetenceniveau lavt, og der er usikkerhed om hvem, der gør hvad, hvornår og hvordan, siger han.
Fakta om forskningsprojektet
- Studie 1 omfatter udviklingen af en model baseret på multi-contingency organizational designmodellen. Den færdige model består af syv organisatoriske elementer, der kan bruges til at kortlægge og tilrettelægge organiseringen af arbejdet i en akutmodtagelse.
- Studie 2 anvender modellen til at beskrive organiseringen af akutmodtagelserne i Danmark og deres udfordringer. Alle 21 danske akutmodtagelser har deltaget i studiet, og ud fra analysen er der identificeret tre overordnede organisationsmodeller (Virtual, Hybrid og Independent) til at beskrive organiseringen af arbejdet på akutmodtagelserne.
- Studie 3 har undersøgt, hvordan de tre organisationsmodeller har påvirket patienternes risiko for at dø indenfor syv dage efter udskrivelsen baseret på 201.209 patientbesøg. Risikoen var lavest i akutmodtagelser med en Independent-model og næstlavest i akutmodtagelser med en kombination af en Hybrid-model og en Virtual-model.
Bag om forskningsresultatet
- Læs den videnskabelige artikel: https://journals.lww.com/euro-emergencymed/Abstract/publishahead/Risk_of_death_within_7_days_of_discharge_from.99175.aspx
- Ph.d.-projektet er udført af: Anders Brøns Møllekær, Iben Duvald, Betina Vest-Hansen, Jacob Eskildsen, Børge Obel, Bo Madsen og Hans Kirkegård
- Studietype: Mixed Method (kvalitativ metode og registerstudie)
- Eksterne samarbejdspartnere: Mayo Clinic
- Ekstern finansiering: Region Midtjylland
- Interessekonflikter: Ingen
Yderligere oplysninger
Lægefaglig direktør Jens Friis Bak tlf. 40 93 79 85
Læge og ph.d. Anders Brøns Møllekær (MBA) tlf. 20 84 83 04
