Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

- Det er svært, men vi er også ambitiøse i det her projekt, forklarer kontorchef Charlotte Toftgård Nielsen fra regionens Indkøb & Medicoteknik i denne video, hvor vi også møder repræsentanter fra industrien: Eva Tansem Andersen fra Abena og Deepak Krishnan fra start-up-virksomheden Thinai Group. 

11.12.2019

Engangskopper lavet af sukkerrørs-affald. Måske. Men hvor bæredygtigt kan det blive, når det handler om engangskopper og -bestik? Det forsøger Region Midtjylland at blive klogere på, for om ikke så længe skal indkøb af den slags engangsplast i udbud.

Netop engangsplast er noget, der har stor bevågenhed, og EU har vedtaget et forbud med noget engangsservice i 2021.

For nylig havde Indkøb & Medicoteknik i samarbejde med Susanne Backer, projektleder for cirkulær økonomi på Aarhus Universitetshospital, inviteret industrien og leverandører til workshop i Aarhus for at få endnu mere viden om et marked, der er i stor udvikling.

- De ikke-kliniske engangsplastartikler som kopper, bestik og den slags er et godt område lige at give en tand mere, når vi vil indarbejde bæredygtighed. Vi kan måske se nogle helt nye veje at gå. Og til det har vi brug for nogen, der kan tænke økonomi og besparelse meget bredere end bare, hvad en engangskop koster, forklarer sekretariatschef Charlotte Toftgård Nielsen fra Indkøb & Medicoteknik. 

Fokus på bæredygtighed i indkøb

I Region Midtjyllands indkøbsafdeling er man allerede godt i gang med at indarbejde bæredygtighed og CO2-aftryk i regionens udbud, når der skal købes ind. 

Lige nu er det altså særskilt ikke-kliniske engangsplastartikler, der er fokus på. Regionens udgangspunkt er, at industrien og leverandørerne skal med fra starten, allerede inden kravene i et udbud skal formuleres.

Ved at bringe folk fra denne område sammen, kan regionen i samarbejde med netop leverandører og industri dele viden og blive klogere. Når bæredygtighed og cirkulær økonomi skal tænkes ind i indkøb af engangsservice, kræver det, at der også indtænkes genanvendelse, materialer og mange andre forhold end blot pris.

Målet er at få lavet det helt rigtige udbudsmateriale, hvor der er tænkt over alt det, der er nødvendigt for at få det cirkulære og bæredygtige ind i det kommende udbud - og altså i sidste ende den engangsservice, som regionen køber i store mængder til hospitaler og andre institutioner.

I slutningen af november havde Region Midtjylland inviteret leverandører og producenter af ikke-klinisk engangsplast til fælles workshop. Målet er at få lavet et udbud, der giver mere bæredygtighed og mindre CO2-aftryk end den meget engangsplast, regionen bruger i dag. Foto: Region Midtjylland 

I slutningen af november havde Region Midtjylland inviteret leverandører og producenter af ikke-klinisk engangsplast til fælles workshop. Målet er at få lavet et udbud, der giver mere bæredygtighed og mindre CO2-aftryk end den meget engangsplast, regionen bruger i dag. Foto: Region Midtjylland