04.06.2019
En simpel blodprøve kan informere om risiko for tilbagefald for patienter med fremskreden blærekræft samt om behandlingseffekt af kemoterapi.
Patienter med fremskreden blærekræft behandles i dag efter en “one-size-fits-all” strategi, hvor alle får samme behandling og opfølgning.
Men nu har forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med amerikanske forskere netop afsluttet et studie, hvor de har undersøgt blodprøver fra patienter med blærekræft for at kunne identificere patienter, som får metastaser på et meget tidligt tidspunkt. Samtidig kan blodprøverne bruges til at fortælle, om patienternes behandling har effekt.
Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.
Kræft-DNA kan findes i blodet
Kræftceller kan være i stand til at frigive noget af deres arvemateriale (kræft-DNA) til blodbanen. I dette arvemateriale findes kræft-specifikke forandringer og ved at lede efter netop disse forandringer, har forskerne været i stand til at identificere arvemateriale, der stammer fra kræftceller i blodprøver fra patienter med blærekræft.
I studiet er mere end 650 blodprøver fra 68 patienter blevet undersøgt. I alt fik 13 patienter tilbagefald efter behandling og i alle tilfælde fandt forskerne arvemateriale fra kræftceller (kræft-DNA) i blodprøverne. Samtidig blev der ikke fundet kræft-DNA i blodprøver fra patienterne, der ikke oplevede tilbagefald. Kræft-DNA blev fundet gennemsnitligt ca. 3 måneder tidligere end tilbagefaldet blev diagnosticeret med standard opfølgningsprogrammer.
- Vores resultater viser, at identifikation af kræft-DNA i blodprøver kan identificere patienter med senere tilbagefald på et tidligt tidspunkt, og det åbner muligheder for fremover at behandle patienter på et tidligere tidspunkt. Tidlig behandling vil kunne øge overlevelsen, siger professor Lars Dyrskjøt, Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, som er leder af forskningsprojektet.
Allerede på det tidspunkt, hvor patienterne blev diagnosticeret, fandt forskerne en stærk sammenhæng mellem tilstedeværelse af kræft-DNA i blodbanen og senere tilbagefald for patienterne. Kun 3% af patienterne uden kræft-DNA i blodet fik senere konstateret tilbagefald, mens hele 46% af patienterne med kræft-DNA i blodet fik tilbagefald.
Blodprøver kan vise effekt af kemoterapi
Forskerne var yderligere i stand til at vise en sammenhæng mellem gavn af behandling med kemoterapi og mængden af arvemateriale fra kræftceller ud fra gentagne blodprøver taget under behandling.
- Vores resultater giver mulighed for en meget tidlig risikoinddeling, som vi ikke før har været i stand til at foretage. Samtidig bidrager vores analyser med en løbende vurdering af effekten af kemoterapi. Samlet set kan det i fremtiden give os nogle afgørende værktøjer til at optimere behandlingsforløbet for patienter med blærekræft, siger Lars Dyrskjøt.
Nyt studie med immunterapi
I øjeblikket arbejder forskerne bag studiet på at kunne begynde med behandling baseret på de nye resultater. I et nyt landsdækkende klinisk studie, som begynder at inkludere patienter fra efteråret, vil patienter blive tilbudt at modtage immunterapi allerede når kræft-DNA bliver fundet i blodbanen. Studiet vil dokumentere, om den tidligere behandling giver en bedre effekt og dermed bedre overlevelse.
Immunterapi er en forholdsvis ny behandling, som først for nylig er blevet godkendt til patienter med blærekræft. Ved immunterapi aktiverer man kroppens eget immunforsvar ved at blokere specifikke signaler fra kræftceller til kroppens immunceller. Behandlingen er meget dyr, og derfor er det vigtigt at udvælge de rigtige patienter til behandling og skåne patienter, som ikke har gavn af behandlingen.
Forskerne vil ud over måling af effekten af den tidlige behandling også studere biomarkører til forudsigelse af behandlingsrespons.
- Målet er at skræddersy behandlingen i fremtiden til den enkelte patient, så man kun behandler patienter, som har brug for det – og hvor behandlingen virker på den enkelte patient, siger Lars Dyrskjøt.
FAKTA om test for kræft-DNA i blodet:
- Hos både raske og syge frigiver kroppens celler, inklusiv kræftceller, små stykker DNA til blodet.
- Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, har DNA med kræftmutationer i blodet.
- Testen fungerer ved at kortlægge de små stykker af DNA, der frit flyder rundt i vores blod og bestemme, om nogle af dem er muteret. Hvis man finder mutationer, er det et tegn på, at der forekommer kræft.
- Testen undersøger ikke hele arvemassen, men kun mutationer, som tidligere er fundet i den enkelte patients kræftsvulst.
Bag om forskningsresultatet:
Studitype: Prospektivt observationsstudie.
Samarbejdspartnere: Forskere fra Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Urinvejskirurgi og Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital samt Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Natera, USA.
Finansering: Studiet er støttet af Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden og Natera.
Publicering: Peer-reviewed artikel i Journal of Clinical Oncology.
Interessekonflikter: Forskere fra Natera, USA, ejer aktieoptioner i firmaet.
Læs den videnskabelige artikel:
Emil Christensen, Karin Birkenkamp-Demtröder, Himanshu Sethi, Svetlana Shchegrova, Raheleh Salari, Iver Nordentoft, Hsin-Ta Wu, Michael Knudsen, Philippe Lamy, Sia Viborg Lindskrog, Ann Taber, Mustafa Balcioglu, Søren Vang, Zoe Assaf, Shruti Sharma, Antony S. Tin, Ramya Srinivasan, Dina Hafez, Thomas Reinert, Samantha Navarro, Alexander Olson, Rosalyn Ram, Scott Dashner, Matthew Rabinowitz, Paul Billings, Styrmir Sigurjonsson, Claus Lindbjerg Andersen, Ryan Swenerton, Alexey Aleshin, Bernhard Zimmermann, Mads Agerbæk, Cheng-Ho Jimmy Lin, Jørgen Bjerggaard Jensen, and Lars Dyrskjøt
Journal of Clinical Oncology
https://ascopubs.org/doi/abs/10.1200/JCO.18.02052
Yderligere oplysninger:
Lars Dyrskjøt Andersen, professor, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, tlf. 42 27 19 73, e-mail: lars@clin.au.dk