Områdechef Lars Aarup Jensen stopper
12.11.2019
Lars Aarup Jensen stopper som områdechef for
Specialområde Autisme. Områdelederne Vivian Elkjær og Trine Funder vil indtil videre varetage områdeledelsens opgaver.
Lars Aarup Jensen har i mange år stået i spidsen for Specialområde
Autisme og har været drivkraften i udviklingen af en lang række nye
tilbud til borgere i Danmark med svær autisme. Efter mange års
vækst står specialområdet dog nu i en situation, hvor der er behov for en konsolidering af den daglige drift af områdets tilbud og ydelser. Det kræver en anden lederprofil, og derfor stopper Lars Aarup Jensen som områdechef.
Fakta
Specialområde Autisme består af 21 botilbud og en række
uddannelses- og beskæftigelsestilbud fordelt over hele regionen.
I alt råder specialområdet over 245 døgnpladser. Afdelingerne i
Hedensted og Højskolebakken huser henholdsvis 38 og 16 borgere.
Flere oplysninger
Ann-Britt Wetche, socialdirektør: tlf. 30 60 03 48.