24.10.2019

Det er både en helt almindelig ungdomsbolig og et hus, der kan lidt mere, som borgmester i Viborg, Ulrik Wilbek (V), og formand i Psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, Jacob Isøe Klærke (F) onsdag d. 23. oktober var med til officielt at indvie.


Autisme venlig byggeri
Indretningen af huset bygger på Specialområde Autismes omfattende erfaringer med autismevenligt byggeri (i forbindelse med byggeri af Seniorhuset, det første specialmiljø til ældre med autisme og AT Home boligerne, fleksible, mobile enkelthuse). Det betyder blandt andet:

  • at der ved udgangen fra borgerens lejlighed er tænkt i, at borgeren skal kunne have udsyn'
  • at der er infoskærme på hver etage
  • at der er tænkt i lydstrategier, som borgerne kan tage med videre ud i livet i form af akustikbilleder
    i lejlighederne er der opsat lamper som kan understøtte en bedre døgnrytme
  • at alle vægge har fået rolige jordtoner

- og en næsten helt almindelig ungdomsbolig
Husets beboere er unge mennesker med autisme, der har brug for en helt almindelig ungdomsbolig – blot i en version, som tager hensyn til deres udfordringer. Det kan fx. være et sanseapparat, der er ekstremt følsomt overfor lyd, lys og berøring, og vanskeligheder i forhold til sociale sammenhænge. Målet med husets indretning er derfor blandt andet at give ro og samtidig at invitere dem indenfor i sociale sammenhænge – i det omfang de kan rumme det.


Midt i en mangfoldig bydel
Placeringen i Banebyen er ikke noget tilfælde, da målet med området netop er at skabe en mangfoldig bydel.

Om det siger formand i Social- og psykiatriudvalget i Region Midtjylland, Jacob Isøe Klærke:

- Vi er rigtig glade for samarbejdet med Viborg Kommune, og placeringen her er den helt rette, for Banebyen bliver en mangfoldig bydel. Og jeg ved, at nogle af de unge, der bor her, allerede har udtrykt glæde over, at det godt kan være, at de bor i et botilbud, men at huset her på ingen måde signalerer netop det. Placeringen i Banebyen giver dem samtidig mulighed for at blive en del af det fælles – på deres egne præmisser.

 

Fakta om botilbuddet på Vilhelm Ehlerts Allé i Banebyen

I Banebyen i Viborg erstatter boligerne i de 2 nybyggede ejendomme de 14 eksisterende døgnpladser på Hans Tausens Vej og Gl. Ålborgvej. De nye lejemål indgår i et nyt dynamisk byområde, hvor man bevidst arbejder med at skabe et inkluderende miljø.

Den ene bygning består af 16 to-værelses lejligheder og 4 et-værelses lejligheder. I denne bygning er der samtidig café, produktions- og træningskøkken og faciliteter til medarbejderne. Den anden ejendom har 7 to-værelses lejligheder og én to-værelses lejlighed til personale. Her sker indflytningen efter planen i foråret 2020.

Målgruppen i Banebyen er unge voksne med autisme og tillægsdiagnoser som fx. svær depression, isolation, svær OCD eller andre angstlidelser og selvskadende adfærd. Efterspørgslen efter botilbud til denne målgruppe er stor, og i forbindelse med flytningen udvides der fra 14 døgnpladser til 27 døgnpladser.

Specialområde Autisme har haft botilbud i Viborg siden 2011. Første afdeling i Viborg by er Dannebrogsgade fra 2011. Hans Tausensvej startede i 2012 og Gammel Aalborgvej i 2015. Specialområde Autisme vil således være repræsenteret i Viborg med 11 pladser på Dannebrogsgade og 27 pladser i Banebyen.


Fakta om Specialområde Autisme

  • 26 afdelinger
  • Tilbud til ca. 400 voksne med autisme
  • 480 medarbejdere
  • Samarbejde med 30 kommuner
  • En intern konsulent- og udviklingsenhed

 
Få mere at vide her: www.sau.rm.dk og www.autismeplatform.dk

 

Flere oplysninger
Områdechef Lars Aarup Jensen, tlf. 2942 0545
Afdelingsleder, Helle Valentin, tlf. 2133 7620
Udvalgsformand Jacob Isøe Klærke, tlf. 2683 7496

Fotos
Pressen er velkommen til at benytte de vedlagte fotos til omtale af indvielsen med kreditering: Billederne C9A8493 og C9A7920: Montgomery.
De øvrige billeder: Dorte Hangst/Region Midtjylland.

Den røde snor klippes af Jacob Isøe Klærke_340x520.jpg
Den røde snor klippes af Jacob Isøe Klærke, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland. Foto: Dorte Hangst

Lars Aarup og Helle Vallentin_422x520.jpgOmrådechef Lars Aarup og afdelingsleder Helle Vallentin foran en af de nye boliger. Foto: Dorte Hangst

_C9A7920_340x520.jpg
Indretningen af huset bygger på Specialområde Autismes omfattende erfaringer med autismevenligt byggeri. Foto: Montgomery

_C9A8493_520x340.jpgHusets beboere er unge mennesker med autisme, der har brug for en helt almindelig ungdomsbolig – blot i en version, som tager hensyn til deres udfordringer. Foto: Montgomery