04.10.2019
De varme somre og den globale opvarmning har øget forekomsten af svømmerkløe hos badegæster i de danske søer. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet.
Nu er de varme somre og den globale opvarmning også begyndt at få konsekvenser for de danske søer. Derfor er det en god idé at være opmærksom, hvis man tager en dukkert i en af de mange danske søer.
Svømning i søer kan nemlig give et generende udslæt, som kaldes svømmerkløe, og der er kommet flere tilfælde til i de senere år. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet.
Den øgede forekomst skyldes, at der er kommet flere Trichobilharzia-parasitter i de danske ferskvandssøer. Disse parasitter sætter sig på huden og kan altså give svømmerkløe. Svømmerkløe er karakteriseret ved et rødt udslæt og kløe i op til to uger. Nogle gange kan svømmerkløe også give feber.
- Vi kan se, at der er rapporteret om flere tilfælde af svømmerkløe i Danmark. Samme tendens gør sig gældende i Europa, og med de stigende temperaturer kan vi forvente, at tilstanden bliver hyppigere, siger læge Eva Susanne Tracz fra Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.
- Vi vil ikke fraråde folk at bade i de danske søer, men der er en række ting, som man skal være opmærksom på.
Fire gode råd
Eva Susanna Tracz har derfor disse gode råd, hvis man planlægger at dyppe sig i de danske søer:
- Det kan være en god idé at undgå morgensvømning, hvor koncentrationen af parasitter er størst, og desuden svømme i dybt vand. Vinterbadning er også en god idé, da der er færrest parasitter i de kolde perioder.
- Man skal huske at skylle sig efter badning i søer og tørre sig med et håndklæde.
- Hvis man får symptomer på svømmerkløe, kan man i første omgang prøve at tage antihistaminer, som kan købes i håndkøb. Hvis det ikke hjælper, skal man kontakte sin praktiserende læge, som evt. kan udskrive eksemsalve.
- I tidligere dyrestudier har der været mistanke om, at parasitterne kunne sprede sig inde i kroppen og give neurologiske symptomer. Men hos mennesker ser det ikke ud til, at parasitterne kan sprede sig videre fra huden hos mennesker.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Casebaseret klinisk studie + feltstudie
Samarbejdspartnere: Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital, Hudafdelingen på Odense Universitetshospital samt og Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Parasitologi og Akvatisk Patobiologi, Københavns Universitet
Finansiering: Forskningsmidler fra hudafdelingen Odense Universitetshospital samt Københavns Universitet.
Publicering: Publiceret i Acta Dermato-venereologica, som er et videnskabeligt tidsskrift.
Interessekonflikter: Forfatterne har ingen interessekonflikter
Yderligere oplysninger
Eva Susanna Tracz, 1. reservelæge, Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital