27.09.2019
- Ernæring betyder rigtig meget for patienter og ældre borgere generelt, men ernæring fylder alt for lidt i debatten. Det pointerede Henrik Gottlieb, formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, da der torsdag aften på Aarhus Universitetshospital var politisk møde om underernæring blandt ældre.
Mødet "Underernæring - et usynligt problem blandt ældre borgere og patienter" havde ud over politikere deltagere fra flere hospitaler og kommuner.
I sin åbningstale pointerede Henrik Gottlieb Hansen, at vi står med en fælles udfordring, når vi får flere ældre og det samtidig er estimeret, at følgerne af underernæring blandt ældre årligt koster samfundet ca. 6 mia. kroner til fx øget hjemmepleje, lægebesøg, længere indlæggelser og genindlæggelser.
Ønske om politiske krav
Det politiske møde med input fra fagpersoner og dialog foregik i centralkøkkenet på Aarhus Universitetshospital. Her har cheføkonoma Bente Sloth sin daglige gang. Hun er samtidig med i hospitalets tværgående ernæringsudvalg og har et stort ønske om at få hele ernæringsområdet til at fungere til patienternes bedste. Hun havde et klart ønske til politikerne:
- Stil krav til os på hospitalerne, som vi ikke kan komme udenom. Det vil fx være en hjælp med klare krav til ernæringsstaus før, under og efter indlæggelse. Det sker ikke af sig selv, så stil krav, og så skal vi nok få det til at fungere, sagde Bente Sloth, og hun var ikke langt fra den eneste, der ønsker politisk bevågenhed på området.
- Vi har brug for dialog, uddannelse, forskning og mere tværfagligt samarbejde om det ernæringsmæssige, og så burde der også noget folkeoplysning til om ældres ernæring. Og så kunne jeg ønske en stærk regional ernæringsindsats, så vi alle arbejder efter fælles mål og standarder, så borgerne i højere grad får den hjælp, de skal have både på hospital, plejebolig og hjemme, sagde overlæge Christian Lodberg Hvas fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Politisk møde med faglige oplæg og drøftelser blandt politikere og fagfolk om underernæring blandt ældre.
Nye tanker om komplekst problem
Diætist-kompetencer i kommuner og på hospital fyldte en del i drøftelserne, men der var også et ønske om, at underernærings-udfordringen blev set på fra endnu flere vinkler.
- Vi skal tænke på mad som forebyggelse, og vi skal arbejde rigtigt på tværs af sektorer. Og så skal vi tænke på, at det sociale har en stor betydning, når vi skal spise, hvis fx de ældre sidder alene, sagde Henrik Gottlieb Hansen.
- Vi kan jo fx spørge, om vi skal bringe mad ud til borgerne, eller om vi bør bringe borgerne hen til maden, sagde oversygeplejerske Kirsten Rahbek fra Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Illustration af kompleksiteten og påvirkningsmulighederne når det handler om ældre og underernæring. Illustration: Region Midtjylland
