15.04.2020

Thomas Røjkjær Vestergaard tog onsdag morgen turen fra Ry til Aarhus Universitetshospital for at donere 0,6 liter blodplasma. Det har han gjort mange gange før, men denne gang var alligevel ganske særlig.

Han er nemlig den første raskmeldte covid-19-patient til at donere blodplasma til et nyt forskningsprojekt, hvor læger fra Aarhus Universitetshospital sammen med kollegaer fra hele landet vil forsøge sig med en potentiel behandling af personer, der er smittet med coronavirus.

Forskerne regner med at være klar til at behandle de første patienter med den nye metode i næste uge.

- Nu har vi plasma klar, men vi mangler lige det allersidste papirarbejde, før vi kan begynde at behandle patienter. Jeg håber, vi kan starte i næste uge, siger Martin Tolstrup, der er afdelingsleder ved Infektionssygdomme på AUH.

Forskernes håb er, at de antistoffer, der dannes efter covid-19 kan overføres fra de raskmeldte patienter og bruges til at behandle dem, der bliver indlagt på grund af covid-19. Behandlingen rettes mod patienter, der er indlagt med covid-19 og som har åndedrætsbesvær og lungeproblemer, men ikke patienter på intensiv.

Har doneret blod siden han fyldte 18

Selvom Thomas Røjkjær Vestergaard er den første raskmeldte covid-19-patient, der donerer blodplasma på Aarhus Universitetshospital, er selve proceduren for tapningen og behandlingen af blodet magen til den, blodbanken normalt gennemfører i forbindelse med plasmadonationer.

- Vi undersøger donor for antistoffer. Vi håber, at antistofferne fra de raskmeldte kan hjælpe med at bekæmpe virus og mindske den betændelsestilstand i lungerne, som covid-19 forårsager, siger Christian Erikstrup, der er professor og overlæge i Blodbanken på Aarhus Universitetshospital.

Thomas Røjkjær Vestergaard har været bloddoner siden han fyldte 18 år og doneret blodplasma mellem 15 og 20 gange før. Så de tre kvarter på lejet under selve tapningen var ikke nogen ny oplevelse.

Det er naturligvis nyt at være med i udviklingen og afprøvningen af en behandling af den sygdom, der har lukket samfundet ned i flere uger. Men for Thomas Røjkjær Vestergaard er det ikke afgørende, om hans blod skal hjælpe covid-19-patienter eller gøre gavn på en anden måde.

-Jeg gør det her, fordi jeg kan. Fordi jeg føler, jeg skal hjælpe. For mig er det sådan set ligegyldigt, om det skal bruges til at behandle coronapatienter eller andre mennesker, der er syge og har behov for hjælp. Men det er selvfølgelig meget håndgribeligt, at jeg nu ved, hvad den her tapning skal bruges til, siger Thomas Røjkjær Vestergaard.

Han har også allerede meldt sig til næste tapning, der ligger præcis 14 dage ude i fremtiden. den er nemlig den korteste periode, der må være mellem to tapninger. Og det bliver næppe den sidste i denne omgang.

-Jeg er klar til at sætte hyppigheden af tapningerne op og flytte rundt på mine andre planer for at komme her oftere, end jeg har været vant til, forsikrer han.

På landsplan regner forskerne med at behandle mellem 200 og 250 patienter med den nye metode. De forventer at have resultater klar i efteråret, men det afhænger af, hvor hurtigt de kan finde egnede patienter, der vil være med i forskningsprojektet.

Sideløbende med det danske studie er en lang række lande i gang med lignende forskningsprojekter. Der bliver i øjeblikket arbejdet på at gøre det muligt at dele resultaterne på tværs af landene. På den måde vil man langt hurtigere kunne nå op på det antal patienter, der er nødvendige for at konkludere om behandlingen er effektiv og eventuelle birvirkninger.

Yderligere oplysninger

• Martin Tolstrup, Afdelingsleder og lektor, cand. scient. Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Tlf. 2067 9741 / mtol@clin.au.dk
• Christian Erikstrup, Professor og overlæge, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Tlf. 3059 5085 / Christian.Erikstrup@skejby.rm.dk