29.04.2020
Region Midtjylland gik ud af 2019 med et positivt økonomisk resultat for både sundhedsområdet, socialområdet og Regional Udvikling. Med resultatet overholder regionen budgetloven.
Der har i 2019 fortsat været et stærkt fokus på økonomistyringen og overholdelsen af budgetterne i relation til budgetloven. Det har resulteret i et mindreforbrug på nogle hospitaler og en række centrale fællespuljer.
Der har samtidig været et merforbrug på nogle områder, herunder især på Aarhus Universitetshospital, hvor merforbruget dog har været aftalt og forventet gennem 2019.
På socialområdet har der generelt været en stabil efterspørgsel efter pladser fra kommunerne, hvilket har været med til, at sikre et mindre overskud.
Regional Udvikling har i 2019 været under forandring som følge af ophøret med at varetage erhvervsudviklingsområdet, men har alligevel opnået balance i økonomien.
Med regnskabet overholder Regionen Midtjylland Budgetloven og Økonomiaftalen for 2019.