27.08.2020 (opdateret 28.08.2020)
Region Midtjylland har sendt et større antal informationsbreve ud til borgere omkring ændrede regler for adgang til hospitalet. Der er både tale om almindelige breve og digital post.
Der er desværre sket fejl i nogle af disse breve, som betyder at der vil være forkerte oplysninger i nogle af brevene.
For digital post betyder det, at der står et forkert navn og adresse i brevet, men det er leveret til den korrekte person i eBoks.
Hvis papirbrevet skulle blive leveret, så vil personen på adressen have fået korrekt navn og adresse, men der er desværre angivet et forkert cpr samt en forkert mødedato. Dette gælder dog kun patienter der er tilknyttet hospitaler i Hospitalsenheden Midt og Hospitalsenheden vest. Der er ingen sundhedsoplysninger i de udsendte breve.
Der bliver sendt nye korrekte breve ud hurtigst muligt og vi opfordrer alle patienter til ikke at ringe ind til hospitalerne og oplyse om fejlen.
Fejlen vil blive rapporteret til Datatilsynet.