18.08.2020

Når Regionsrådet onsdag 19. august holder regionsrådsmøde, mødes medlemmerne fysisk i Regionsrådssalen i Viborg.

Efter fem måneder med virtuelle møder mødes politikerne i regionsrådet nu igen fysisk til regionsrådsmøde. COVID-19 vil sætte sit præg på mødet 19. august, der bliver holdt med afstand og følger myndighedernes vejledninger om bl.a. håndsprit.

Konkret kommer regionsrådsmedlemmerne til at sidde forskudt med god afstand.

Der er ikke anmeldt spørgsmål fra borgere til spørgetiden.

Mødet er åbent for offentligheden og kan følges live på rm.dk.

Find optagelser (video/lyd) fra tidligere møder her