09.12.2020 

Ny forskning fra Hjerteforskningsklinikken i Hospitalsenheden Vest viser, at en enkel før-screening kan skåne op mod halvdelen af de 20.000 danskere, der hvert år henvises til hjerteudredning på hospitalet, for at få foretaget flere unødvendige hjerteundersøgelser.

Hjertekarsygdom er en udbredt folkesygdom, og symptomer som brystsmerter, hjertebanken og åndenød sender hvert år op mod 20.000 danskere afsted til deres praktiserende læge for at blive undersøgt. Mange af danskerne får en henvisning til videre undersøgelse på sygehuset, bl.a. får de foretaget avanceret CT-scanning af hjertet, uden at det nødvendigvis fører til bedre behandling, fortæller lektor og ph.d. Simon Winther fra Hjerteforskningsklinikken på Regionshospitalet Herning.

- Med den nye viden så kan vi potentielt set skåne halvdelen af patienterne, der henvises til hjerteundersøgelse på hospitalet med symptomer på alvorlig hjertekarsygdom for at skulle igennem avancerede og nytteløse hjerteundersøgelser, fortæller lektor og ph.d. Simon Winther.
Foto: Søren Braad Andersen, Hospitalsenheden Vest

- Udover at udsætte patienterne og deres pårørende for en masse bekymring, så fører 50 pct. af disse undersøgelser ikke til behandling af patienterne. Og kun 10 pct. af de undersøgte patienter ender med at få ballonudvidelse eller by-pass operation, siger lektor og ph.d. Simon Winther. 

På den baggrund har Simon Winther sammen med forskerkolleger fra Finland, Tyskland, Holland, Irland og USA udviklet og testet en ny model, der med større præcision end den nuværende og anerkendte udvælgelsesmodel kan være med til at udvælge patienter med symptomer på alvorlig hjertekarsygdom, der kan have gavn af avancerede hjerteundersøgelser på hospitalet.

Ny model testet blandt 55.000 patienter

Den nye udvælgelsesmodel udspringer af et stort forskningsprojekt, der udgår fra Hjerteforskningsklinikken, med deltagelse af 55.000 patienter i ind- og udland. Forskerne har i løbet af forskningsprojektet både haft testet den nuværende og den nyudviklede model blandt deltagerne. 

Den nuværende model indebærer, at patienten screenes ud fra tre risikofaktorer i samtalen med lægen: alder, køn og symptomer.

Mest præcise udvælgelsesmetode

Den nye model omfatter flere kliniske risikofaktorer end den nuværende. For eksempel er der inkluderet spørgsmål om sygdomshistorik i familien, rygning, diabetes og forhøjet blodtryk. 

- Resultatet af vores undersøgelser viser, at modellen med udvidede risikofaktorer giver et mere præcist billede af patientens risiko for alvorlig hjertekarsygdom. Aktuelt afslutter vi ca. 10 - 15 pct. af patienterne forud for avancerede hjerteundersøgelser på hospitalet. Med vores nye model vil vi kunne afslutte ca. 35 - 40 pct. af patienterne ud fra deres symptomer og de kliniske risikofaktorer, siger Simon Winther, der tilføjer, at forskerne herudover vil anbefale en simpel måling af hjertets forkalkningsgrad som den mest præcise udvælgelsesmode. Vores undersøgelse har vist, at vi med en simpel måling af hjertets forkalkningsgrad vil kunne afslutte op mod 50 - 55 pct. af patienterne, siger Simon Winther, og fortsætter: 

- Dette ville betyde, at der ville være flere ressourcer til at behandle de patienter, som har gavn af behandlingen. Desuden vil man kunne fokusere på andre årsager til symptomerne, hvis risikoen for, at de skyldes betydende åreforkalkningssygdom, er meget lav. 

Alle patienter som afsluttes med de nye metoder, vil have samme lave sandsynlighed for betydende sygdom som ved den gamle metode. Resultaterne er blevet modtaget meget godt blandt andre hjertelæger, og det er forskernes håb, at man verden over fremadrettet skal bruge den nye model, som er udviklet i Hospitalsenheden Vest.