29.02.2020

En medarbejder på Hud- og Kønssygdomme på AUH er testet positiv for virus SARS-Cov-2 (ny coronavirus).

UPDATE: Kl. 20.45 oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, at alle patienter og medarbejdere, der er kontakter til den smittede medarbejder på AUH, nu er blevet kontaktet.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplysninger om hvilke personer (patienter og medarbejdere), som kan være blevet smittet af den pågældende medarbejder.

Disse personer er blevet kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed i løbet af lørdag den 29. februar 2020.

Alle berørte er kontaktet direkte

De få patienter, der kan have været udsat for smitte, er identificeret og blev lørdag den 29. februar kontaktet direkte af Styrelsen for Patientsikkerhed.