Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Regionshospitalet Silkeborg

Jean Seeberg er en af de mange danskere, som lider af lænderygsmerter. For ham har det betydet mødet med en lang række behandlere, og han håber derfor, at en ny digital løsning vil gøre det nemmere at være patient på tværs af de offentlige systemer.

17.02.2020

Ældre og Sundhedsministeriet har netop bevilget 2,5 millioner kroner til udviklingen af en ny digital løsning, der gør op med sundhedsvæsenets silotænkning og letter tilværelsen for rygpatienter i tværgående forløb. Bag ambitionen står forskningsprogrammet BackTrace på Regionshospitalet Silkeborg.

Hvilke øvelser har fysioterapeuten givet? Hvilken effekt har øvelserne haft? Hvad sagde lægen ved sidste undersøgelse? Hvor meget smertestillende er der behov for? Hvornår er næste tid til undersøgelse på hospitalet?

Der er nok at holde styr på for de patienter, som på grund af lænderygsmerter må gennem længere undersøgelses- og behandlingsforløb på tværs af institutioner og skel i det danske sundhedsvæsen. Men nu vil en forskergruppe på Regionshospitalet Silkeborg gøre livet lidt lettere for patienterne. Gruppen har netop fået 2,5 millioner kroner fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til Strategi for Digital Sundhed til udviklingen af en ny digital løsning, der gør det muligt for de forskellige dele af sundhedsvæsenet at tale bedre sammen om patienternes forløb.

- Mange rygpatienter oplever at skulle fortælle den samme historie flere gange og sørge for at få givet alle relevante oplysninger videre til den næste læge eller behandler. For dem vil det være en stor lettelse, hvis systemerne kunne tale bedre sammen. Og det ville samtidig give behandlerne et bedre udgangspunkt, forklarer projektleder og sygeplejerske, ph.d. Camilla Rossen fra Forskningsenheden ved Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg.

Ikke bare endnu en app

Ambitionen om at udvikle en ny fælles digital løsning udspringer af forskningsprogrammet BackTrace, som har fokus på netop længerygpatienterne og deres møde med de mange forskellige behandlere, fagligheder og systemer.

- Vores ambition er nu at udvikle en digital løsning, som for patienterne vil være en app, der giver dem et bedre overblik over deres forløb, aftaler, kontaktpersoner og den nyeste viden inden for området. For de professionelle vil løsningen kunne integreres i de systemer, de kender i forvejen, så patienternes oplysninger – med patientens accept og respekt for data-reglerne, selvfølgelig - er at finde i eksempelvis de elektroniske patientjournaler eller kommunens systemer, forklarer Camilla Rossen.

Hun understreger, at der ikke bare er tale om "endnu en sundheds-app".

- Nu udvikler vi en løsning, som kan fungere sammen med de eksisterende systemer, som fagfolkene allerede bruger. Og vi gør det sammen på tværs af det offentliges siloer og med patienter, fagfolk, brugergrupper, private it-virksomheder og repræsentanter fra både det kommunale, regionale og nationale niveau, så vi får udviklet en smart og brugervenlig løsning, der fungerer for alle parter, siger Camilla Rossen.

Samtidig skal den nye løsning kunne tale sammen med Sundhedsdatastyrelsens nationale it-systemer til et samlet patientoverblik, understreger projektlederen.

Længe ventet

Den mission bakker 65-årige Jean Seeberg fra Randers gerne op om. Han har døjet med rygproblemer og –smerter siden barndommen og har gennem årene konsulteret alt fra kloge mænd over kiropraktorer og fysioterapeuter til læger og kirurger.

- Jeg har både fået ryggen manipuleret, blevet stukket med nåle, fået øvelser og piller og alverdens ting. Jeg har virkelig været hos mange forskellige eksperter – og man starter jo forfra, hver gang man kommer hos en ny, konstaterer han.

Derfor hilser han initiativet om en tværgående digital løsning velkommen.

- Det har jeg sådan set efterlyst i 25 år. Jeg synes, det ville være oplagt, hvis alle ryg-eksperter flyttede i samme hus, så de kunne arbejde sammen om patienterne – og det er jo egentlig lidt det, de nu gør i digital version, vurderer Jean Seeberg.

Økonomisk gevinst

Også rent samfundsøkonomisk giver det god mening at investere i tiltag, som kan lette forløbene for patienter med lænderygsmerter.

880.000 danskere døjer med længerygsmerter, og tilsammen står de for cirka 20 procent af alle sygedage og besøg hos alment praktiserende læger. Udgifterne til rygpatienternes sygefravær, lægekonsultationer, hospitalsundersøgelser og lignende løber samlet set op i 6,6 milliarder kroner.

- Så det giver god mening at se på, om vi kan gøre forløbene lidt bedre og mere effektive ved at få vores systemer til at tale lidt bedre sammen, konstaterer Camilla Rossen.

Yderligere oplysninger

• Forskningsansvarlig sygeplejerske, ph.d. Camilla Rossen, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, tlf. 7841 6021
• www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-centre/center-for-planlagt-kirurgi/forskningsenheden/backtrace/