Hovedindgangen til Skive Sundhedshus. Foto: Lisbeth Justesen

Foto: Lisbeth Justesen

12.02.2020

Folkevalgte af både den lokale og regionale slags mødes mandag den 17. februar for at se og høre om sundhedssamarbejde i Skive Sundhedshus. Pressen er velkommen.

Mandag efter vinterferien er medlemmerne af Skive Byråd og regionsrådet i Region Midtjylland inviteret til at deltage i en fælles temadag om sammenhængende patientforløb og samarbejde mellem bl.a. kommuner, regioner og praktiserende læger – det såkaldt tværsektorielle samarbejde.

Midt på formiddagen bliver regionsråds- og byrådsmedlemmerne opdelt i grupper for at gå på en guidet rundvisning i sundhedshuset. Rundvisningen fokuserer på samarbejde i sundhedssektoren og får seks forskellige 'workshops':

Klinik for Lungesygdomme: At være en regional klinik i et sundhedshus. Michael Skov Jensen, lungemedicinsk overlæge, og Asta Flodgaard, afdelingsleder.

Neurorehabilitering: Patientforløb på tværs af region og kommune. Ulla Bleshøy, overfysioterapeut, Hospitalsenhed Midt, og Heidi T. Kjær, faglig koordinator, sundhedscenter.

Fertilitetsklinik: Regional og landsdelsfunktion i sundhedshuset. Betina Boel Poulsen, laboratorieleder og Helle Olesen Elbæk, klinikchef, læge.

Hospice Limfjord: En vigtig samarbejdspartner i det fælles arbejde i sundhedshuset. Birte Markfoged, hospicechef.

En fælles fysisk ramme: Hospitalets akutklinik, vagtlæge, kommunalt akutteam og kommunal sygeplejeklinik. Hanne Boel, akut klinik behandlersygeplejerske, Hospitalsenhed Midt, og Lene Nørregaard, kliniksygeplejerske, sygeplejeklinik.

Sundhedscenter Skive: Genoptræning, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Helle Mogensen, sygeplejerske, hjertemedicinsk afdeling, Hospitalsenhed Midt, og Maria Øland, fysioterapeut, sundhedscenteret.

Bemærk, at punkterne om Rehabilitering i teori og praksis og medicinområdet også er åbne for pressen, mens drøftelserne af bæredygtighedsstrategi foregår for lukkede døre.

Størstedelen af temadagen vil foregå i foredragssalen 2061, plan 6, Skive Sundhedshus, Resenvej 25, 7800 Skive.

 

Flere oplysninger