02.01.2020

Det danske akutberedskab har med 994 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler overordnet set haft et nytår på samme niveau som sidste år.

Tal fra landets fem regioner er indsamlet af Region Sjællands AMK-Vagtcentral, og her lyder meldingen, at den samlede travlhed har ligget på niveau med sidste år.

Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

994 udrykninger

1.279 gange blev der trykket 1-1-2, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er færre end sidste år, hvor 1.329 ringede 1-1-2.

Det udløste 994 antal udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er næsten det samme som sidste år, hvor der var 993 kørsler. Akutlægehelikopterne var med 4 flyvninger i luften færregange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde 5 flyvninger.

På landsplan melder Region Sjællands AMK-Vagtcentral desuden om 45 udrykninger, som de fem AMK-Vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri.

Dermed er der her tale om et fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 67. Af de 45 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 15 udrykninger til øjenskader og 20 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 19 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader.

På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 1-1-2 om skader og sygdom, sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 1-1-2 opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat.

112-opkald nytårsnat 2019/20

Fakta om 112-opkald og udrykninger til sygdom og skader, heraf formodede fyrværkeriskader, i hele landet og de enkelte regioner.

  Region Midtjylland
112-opkald 224
Udrykninger 193
- Heraf ambulance 147
- Heraf akutlægebil 46
- Heraf akutbil -
Fyrværkeri-relaterede udrykninger 16
Heraf øjenskader 7
Heraf håndskader 5

 

Nytårsnat havde akutlægehelikpterne ikke opgaver i Region Midtjylland. 

Tryk her, for at se tal for landets øvrige regioner inkl. landstal.
(Åbner nyt vindue på Region Sjuællands hjemmeside)