15.06.2020

Regionspolitikere og fagfolk klar til at svare på spørgsmål om fremtidens råstofgrave. Følg det virtuelle borgermøde her.  

Mandag 15. juni fra 16.30 til 18 afholder Region Midtjylland virtuelt borgermøde om Råstofplan 2020, som i sidste uge blev sendt i Høring.

Alle kan via computer, tablet eller mobil se med og deltage med spørgsmål i møderne, hvor politikere og fagfolk står klar til at svare. Både på helt generelle spørgsmål om råstoffer og politisk prioritering, men også mere lokale spørgsmål i områder, hvor der fx foreslås et råstofområde eller en udvidelse af en eksisterende råstofgrav.

Følg mødet her på plan2020.rm.dk

Fire virtuelle møder

Forslag til Råstofplan 2020 er i høring fra 8. juni til 1. september 2020. Som led i høringsprocessen afholdes fire virtuelle møder, der alle bliver sendt direkte. 

Mødet i dag har bredt fokus på råstofplanen og mulighederne for at blive hørt. De kommende tre møder får fokus på hver sit geografiske område. 

På hjemmesiden råstofplan2020.rm.dk er der mere information om møderne og en kort video om, hvordan man ser mødet og stiller spørgsmål før og under møderne. Under mødet kan spørgsmål stilles i en chat-funktion eller sendes på mail: raastoffer@ru.rm.dk.

råstofplan2020.rm.dk kan man også læse hele forslaget til Råstofplan 2020 og afgive høringssvar. 

Se program for de virtuelle møder (pdf)